kyllingespyd med sataysauce
Aftensmad

Kyllingespyd med sataysauce

af Louisa Lorang 18. april 2011
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er kyllingespyd med sataysauce. Få opskriften her
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 dl kokosmælk
  • 1 spsk. rød karry
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 kyllingebryster
  • 6-8 træspyd
  • olie til stegning

ENDVIDERE

  • 1 ½ dl grov peanutbutter
  • 1 dl kokosmælk
  • 1-2 spsk. rød karry
  • 2 tsk. flydende honning
  • ¼ dl limesaft
  • salt

TILBEHØR

  • 1 broccoli, 400 g
  • salt
  • sesamfrø
  • kogte ris, gerne grove
  • citronbåde

Opskrift - sådan laver du kyllingespyd med sataysauce

1. Rør en marinade af kokosmælk, rød karry, sukker og fiskesauce, brug en stor skål. Skær kyllingebrysterne i 3-4 aflange skiver hver, og lad dem trække i mindst 30 minutter. Lad dem evt. trække natten over i køleskab, hvis du er i god tid. Sæt kyllingestykkerne på spyd. Tør det meste af marinaden af, og steg dem i rigeligt olie på en stor, varm pande.

2. Rør imens peanutbutter'en med kokosmælk, rød karry, honning og limesaft, og smag til med salt.

3. Del broccolien i grove buketter, og damp dem i kogende saltet vand i 3-4 minutter. Dræn vandet fra, skyl dem kort i koldt vand. Anret med et drys sesamfrø.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Andre lækre opskrifter