Mad

Kyllingespyd med kikærtesalat

Ugens torsdagsopskrift er kyllingespyd med kikærtesalat. Få opskriften her

Det er jo super nem aftensmad, når kikærterne allerede er kogte. Hvis du har lyst, kan du riste kikærterne lidt på en varm pande, inden du vender dem i dressingen, så du får en lun kikærtesalat. Begge dele er dejligt.

2 kyllingebryster
træspyd
lidt olie til stegning
salt

ENDVIDERE:
¼ dl citronsaft
1 spsk. flydende honning
1 spsk. æbleeddike
3 spsk. olivenolie
1 rødløg i tynde både
1 rød peberfrugt i terninger
½ portion kogte kikærter fra onsdag
100 g babyspinat
100 g feta

Del kyllingebrysterne i tre aflange stykker hver. Sæt dem på spyd, og steg dem i olie. Krydr med salt.
Rør imens citronsaft, honning, eddike, olie og rødløg sammen, og vend peberfugt, kikærter og spinat med dressingen. Anret salaten toppet med feta.
Servér straks salat og kyllingespyd.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Kikærtesalat er også super lækkert i madpakken.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag Tirsdag Onsdag Fredag
Læs mere om: