lammekoteletter
Mad

Krydrede lammekoteletter med rodfrugtsalat

8. april 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Den fantastisk smukke og rustikke salat passer perfekt til de saftige lammekoteletter, der får masser af smag fra rosmarin og hvidløg. Her får du opskriften på krydrede lammekoteletter med rodfrugtsalat
35 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 lammekoteletter

HVIDLØGSMARINADE

  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. friskhakket rosmarin
  • 1 tsk. salt

RODFRUGTSALAT

  • 4 store gulerødder
  • 4 rødbeder
  • 2 bundter radiser
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 100 g hasselnødder
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • groft brød

1. HVIDLØGSMARINADE: Pil og pres hvidløgene, og rør dem sammen med olie, rosmarin og salt i en stor skål. Vend koteletterne grundigt i marinaden, og lad dem trække på køkkenbordet, mens du tilbereder salaten.

2. RODFRUGTSALAT: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl gulerødder og rødbeder, og skyl radiserne – skær gulerødderne i grove, skrå skiver, rødbederne i både, og radiserne i halve. Fordel det hele på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend med olie og salt. Bag rodfrugterne i 35 minutter, til de er flot gyldne. Fordel hasselnødderne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 5 minutter ved 200°, så hinderne løsner sig. Gnid herefter nødderne mod hinanden i et viskestykke, og kassér hinderne. Rør en dressing sammen af citronsaft, olie, honning, sennep, salt og peber, og vend dressingen i salaten. Halvér hasselnødderne, og drys dem over salaten inden servering.

Læs også