Hovedretter

Ristaffel

Denne ristaffel med det hele er en sikker vinder, når der skal laves mad til mange med små og store eller til en ekstra omgang mad i løbet af ugen.

Ristaffel med et pift (til ca. 4 voksne og 4 børn)

Det skal du bruge til ristaffel:

Tip til servering

Server med alt det gule, røde og grønne, du kan finde på + selvfølgelig nødder eller peanuts, som er prikken over i'et for store som små. Du kan selvfølgelig også servere med kokosflager og rosiner.

Brune naturris efter antal spisende + lidt grøntsagsbouillon. Sæt dem gerne i blød fra morgenstunden og kog 2/3 af tiden.
900 gr. Kyllingebryst
Koksolie til stegning
Krydderier, ex. citrongræs, spidskommen, koriander og urtesalt
4-5 rodfrugter, ex. Gulerødder, persillerod og pastinak.
1 stor porre
Lidt hvidløg og ingefær
1-2 dåser god kokosmælk
Majsstivelse
Lidt soja og citronsaft
Alt det grønne og gule tilbehør, du kan finde i køleskabet, ex. ananas, peberfrugt i rød, grøn og gerne orange
Peanuts, cashewnødder eller salte mandler i rigelige mængder

Sådan laver du lækker ristaffel:

1. Skær kyllingekødet i passende stykker - husk at tænde for risene.
2. Start en wok eller sautépande op med godt med kokosolie og brun kødet godt, mens du river rodfrugterne groft og snitter porren og river ingefær og hvidløg på et lille rivejern (eller pres det).
3. Hæld porre, ingefær og hvidløg ned til kyllingekødet, tilsæt krydderier og de resterende grøntsager og rør godt rundt.
4. Åbn kokosmælken, hæld den i og rør forsigtigt rundt.
5. Rør lidt majsstivelse op med koldt vand til en jævning og tilsæt.
6. Sluk evt. for blusset, hvis I ikke er helt klar til at spise/risene ikke er klar.
7. Kog hurtigt op med lidt citronsaft og et sjat god soja (du kan snyde med "øko flaskecitron"), lige når I er klar til at spise.

Opskriften er udviklet af sundindefra.dk.

Læs mere om: