Hovedretter

Laks med tomat, stjerneanis og bagte rodfrugter

Gør laksen spændende og lidt julet med en anderledes frisk krydring. Her får du opskriften på laks med tomat, stjerneanis og bagte rodfrugter

Laks med tomat, stjerneanis og bagte rodfrugter 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 35 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
800 g fersk laks uden skind
lidt olie
4 spsk. koncentreret tomatpuré
2 spsk. sesamolie
2 cm frisk ingefær
1 tsk. tørrede chiliflager
saft af 1 appelsin
4 stjerneanis
 
BAGTE RODFRUGTER
300 g gulerødder
300 g rødbeder
300 g kartofler
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
1 bundt dild
 
PRØV OGSÅ: Indbagt laks med flødeost
 

Opskrift - sådan laver du laks med tomat, stjerneanis og bagte rodfrugter

 
1. BAGTE RODFRUGTER: Tænd ovnen på 200°. Skræl gulerødder og rødbeder, og skær dem i bjælker. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Fordel rodfrugterne i et ovnfast fad, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen i ca. 35 minutter.
 
2. Smør bunden af en bradepande med lidt olie, og læg laksestykket i bradepanden. Rør tomatpuré sammen med sesamolie, fintrevet ingefær, chiliflager og appelsinsaft. Fordel blandingen oven på laksen i et jævnt lag. Læg stjerneanis rundt på laksen, og bag den i ovnen i 20 minutter. Servér med friskhakket dild og bagte rodfrugter.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Jule-frikadeller med quinoa-bønne-salat - Få opskriften her

Tirsdag: Risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe - Få opskriften her

Onsdag: Stegt svinekam med sveske-abrikos-fyld og bagte kartofler - Få opskriften her

Fredag: Krydret andebryst, grønne linser med rødbeder og spinatsalat - Få opskriften her