Mad

Frosne valnøddedaddel-rosmarin-delight

af Umahro Cadogan og Lone Rasmussen 11. februar 2014
foto: fra bogen
Vil du gerne skære ned på dit forbrug af slik, men har svært ved at undvære sukker? Kom af med dine dårlige vaner, og lav i stedet konfekt på de bedste råvarer uden tilsætningsstoffer og raffineret sukker. Det smager naturligvis stadig som at tage en bid af himlen!

Frosne valnøddedaddel-rosmarin-delight

Det skal du bruge:

Tip!

Du kan også bruge økologisk lime i stedet for citron eller appelsin. Valnødderne kan erstattes med mandler eller hasselnødder. Hvis du ikke kan skaffe grøn peber, så brug sort i stedet.

• 5 dl valnødder

• 7-8 dl udstenede dadler

• Fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk citron eller ½ økologisk appelsin

• Et meget lille drys vaniljepulver

• Et meget lille drys friskkværnet grøn peber

• Et lidt større drys kanel

• Et tilsvarende drys stødte nelliker

• Et tilsvarende drys stødt kardemomme

• Bladene fra 1 stilk rosmarin, finthakkede

Sådan gør du:

Kør alle ingredienserne i en blender i et par minutter, til du har en masse, der minder om en figenstang. Tril massen til masser af små kugler, og kom dem i en eller flere frysefaste beholdere, så de ligger i et enkelt lag. Put dem i fryseren i mindst 3 timer, til de er helt faste og med lidt rimfrost på overfladen. Spis og nyd.

Prøv også disse opskrifter uden sukker:

Jordbær-peanutbutter-softice med basilikum-ærtecreme

Dadler fyldt med nøddesmør

Blåbærsoftice med cashewcreme

Bananer med lakridspulver, kakao-nibs og granatæblepulver

Mandel-hasselnød-kakao-daddel-appelsin-kage