Forretter

Grøntsager med minispejlæg

af Susanen Palmqvist 10. maj 2013
Foto: Henrik Freek Christensen
Dejlig appetitlig anretning, med masser af sprøde grøntsager og små fine spejlæg

Grøntsager med minispejlæg

Ingredienser:(4 personer)½ bdt. friske grønne asparges75 g friske grønne bønner4 fintsnittede forårsløg2 gulerødder1 lille gul peberfrugt2 tomatersalt og kværnet peberfrisk basilikum, oregano,persille, kørvel eller estragon12 vagtelægolie eller smørTilbehør:tabasco eller østerssauce og tynde skiver ristet rugbrød eller flutes

Sådan laver du grøntsager med minispejlæg

1. Skær alle grøntsagerne i fine, lige lange stænger/strimler på ca. 5-6 cm. Halvér tomaterne, og tag kernerne ud. Skær resten i små terninger. Gem dem.2. Rist alle de andre grøntsager akkurat møre, men stadig sprøde i lidt smør eller olie. Sluk for panden, og vend tomater og krydderurter i. Krydr til sidst med salt og peber.3. Varm lidt smør og olie op på en anden pande, så det akkurat bruner. Slå ét æg ad gangen ud i et glas og så ned på panden. Saml evt. hviden lidt omkring blommen. Lad spejlæggene stivne, men de må endelig ikke få for meget! Tag dem af, og skær evt. kanterne pænt til.4. Anret grøntsagerne i små bunker med 2-3 små spejlæg ovenpå. Pynt med lidt grønt.Prøv også: Stegte fuldkornsnudler med grøntsager