

Farseret svinemørbrad
20. november 2013Det dufter lidt af luksus, når der kommer en farseret mørbrad på bordet.
Farseret svinemørbrad er saftigere og lidt mere ekstravagant end en mørbrad uden noget. Og det tager såmænd ikke så meget længere tid at lave farseret mørbrad.
Farseret svinemørbrad
3-4 pers.
Det skal du bruge til farseret svinemørbrad
1 stort løg
Smør
Soja
1 svinemørbrad
1 bdt. persille
Lidt citronsaft
Ca. 1½ dl piskefløde
Var det noget med svinemørbrad i en italiensk udgave? Her får du opskriften på Mørbrad mafioso
Sådan gør du
Snit og damp løget i lidt smør. Når det er lidt blødt, hældes 2 spsk soja på, og panden tages af varmen.
Afpuds din mørbrad, skær et dybt snit på langs og snit, så kødet bliver så fladt som muligt. Fyld den åbnede mørbrad med sojaløg og persille, drys med peber, luk med 5-6 kødpinde og sno bomuldsgarn omkring dem.
Brun den fyldte svinemørbrad i smør på en pande. Dryp med citronsaft, hæld fløde samt ca. ½ dl vand ved og lad den fyldte svinemørbraden stege færdig i 8-10 min. Vend din svinemørbrad et par gange.
Smag saucen til med lidt soja og evt. citronsaft.
Server farseret mørbrad i tykke skiver med saucen og f.eks. stegte kartofler og agurkesalat til.
Server svinet på en ny måde: Fyldte svinekoteletter med appelsin og enebær
Chokolade til dessert? Klik dig igennem det store galleri med 25 fristende opskrifter med chokolade:
