Desserter

Valnøddedyp

af Julie Hey 6. december 2011
Foto: Bjørn Jakobsen
Nem konfekt til jul med valnødder og hvid chokolade.

Nem konfekt til jul med valnødder og hvid chokolade.

 

Valnøddedyp

Ingredienser

Fremgangsmåde

Ca. 40 hele valnødder100 g hvid chokolade

 

Smelt den hvide chokolade over et vandbad (se boksen nedenfor) og dyp halvdelen af de hele valnødder i. Lad dem køle af på bagepapir.

Du kan erstatte den hvide chokolade med mørk eller lys og evt. også drysse nødderne med glimmer. Nemmere bliver det ikke.

TIP!Læg den hjemme­lavede konfekt i små æsker med silkepapir,og brug dem som værtinde- eller mandelgaver.

Læs også:

6 spiselige værtindegaver Juleguf i den sunde ende

Dyp i smeltet chokolade

Hvis du ikke vil risikere, at overtrækschokoladen bliver grå og mat, skal den tempereres:

Skrab chokoladen i fine flager med en skarp køkkenkniv. Kom totredjedele i en varmebestandig skål eller gryde og sæt den over vandbad. Opvarm chokoladen til maks. 50 grader for mørk og 40 grader for hvid, da den ellers let bliver grynet.

Tag gryden af varmen, tilsæt den sidste tredjedel chokolade og rør, til den er smeltet. Lad chokoladen køle ned til 31 grader og varm den evt. op med en hårtørrer, hvis den bliver for kold. 31-33 grader er perfekt temperatur for dyppechokolade.

Køl evt. den dyppede konfekt ned udendørs gerne under et halvtag - og ikke i køleskabet.