Desserter

Rørt vaniljeis med nødder, chokolade og hindbær

En virkelig simpel dessert, men smagen er fantastisk. Når først isen er tøet op, er desserten meget hurtig at røre sammen. Her får du opskriften på rørt vaniljeis med nødder, chokolade og hindbær

Rørt vaniljeis med nødder, chokolade og hindbær

Tid: 15 minutter

Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 l god vaniljeis
50 g usaltede macadamianødder
50 g usaltede pekannødder
50 g usaltede pistacienøddekerner
100 g mørk chokolade
1 bakke friske hindbær
 
 
PRØV OGSÅ: Kræmmerhus med vaniljeis og jordbærguf
 

Opskrift - sådan laver du rørt vaniljeis med nødder, chokolade og hindbær

 
Tag isen ud af fryseren, og lad den blive blød i 15-20 minutter på køkkenbordet. Hak nødder og chokolade groft. Gem lidt til pynt, og rør resten sammen med vaniljeisen. Servér den rørte is med friske hindbær og drysset med hakkede nødder og  chokolade.
 
TIP: Prøv en anden gang at røre isen op med f.eks. knuste cookies, karamelsauce og hakkede mandler. Du kan også servere med andre af sæsonens frugter eller bær som tilbehør.
 
 
 
Vild med vaniljeis? Så prøv også denne skønne opskrift på Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljeis med pistacie-krokant
 
Opskriften er til 6 personer
 
Vaniljeis
1/2 stk. polynesisk vaniljestang
100 gram sukker
1 dl. pasturistede æggeblommer
6 dl. piskefløde
 
Pistacie-krokant
130 gram sukker
75 gram usaltede pistaciekerner
 
Desuden
Pyntes med friskpisket flødeskum, hakkede pinjekerner og friske hindbær.
 
Opskrift - sådan laver du vaniljeis med pistacie-krokant
 
Pistacie-krokant
1. Sukkeret smeltes til en god, gylden karamel. Pistaciekernerne kommes i og ristes med i nogle sekunder. Karamellen hældes straks ud på et stykke bagepapir.
 
2. Afkøles helt og hakkes groft med en savtakket kniv.
 
Vaniljeis
1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv.
 
2. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
 
3. Pisk æggeblommer sukker og vaniljesukker med en håndmikser til en tyk æggesnaps. Pisk fløden til let skum. Halvdelen af den letpiskede fløde tilsættes, og der vendes forsigtigt. Tilsæt pistacie-krokanten sammen med den resterende letpiskede fløde. Vend det forsigtigt sammen og fordeles straks i en silikone brødform. Nedfrys isen til næste dag.