Lagkage med tomat og avokado
En spændende og anderledes lagkage, der indeholder avokadomousse, hytteostfromage samt tomatmousse og rugbrød.
INGREDIENSER Bunde 250 g rørsukker 4 æggeblommer 2 spsk. koldt vand 130 g rugbrød 2 spsk. hvedemel 2 spsk. kartoffelmel 2 spsk. god kakao 2 tsk. bagepulver 120 g hasselnøddeolie 5 æggehvider 1 knivspids salt
Tomatmousse 250 g meget søde cocktailtomater 100 g sukker 1/2 tsk. hvid peber 1 stang vanilje 15 friske basilikumblade Skal af 1 økologisk citron 5 blade husblas 2½ dl piskefløde
Avokadomousse 65 g fløde 35 g glukosesirup Saft af en stor citron 140 g avokado 1 vaniljestang 3 blade husblas 2½ dl pisket fløde 50 g flormelis
Hytteostfromage 1 past. æg 75 g sukker 1 vaniljestang 1 økologisk citron 250 g hytteost 4 blade husblas Saft fra 1/2 citron 2 dl piskefløde
Gelé 2 dl hyldeblomstsaft (koncentreret) 2 blade husblas
PRØV OGSÅ: Sarah Bernhardt a la paleo FREMGANGSMÅDE
Bunde Pisk sukker, æggeblommer og vand til en luftig æggesnaps. Blend rugbrødet helt fint. Rist nødderne på en pande. Lad dem køle. Blend nødderne. Bland nødderne, rugbrødet, hvedemel, kartoffelmel, kakao og bagepulver i en skål. Vend blandingen i æggesnapsen. Blandingen er lidt sej at røre i, men den bliver fin lind, når de stiftpiskede æggehvider bliver vendt i. Pisk æggehviderne med en knivspids fint salt, og vend det i æggeblandingen. Fordel dejen i tre smurte forme (ca. 22 cm i diameter), og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 min. Lad bundene køle af på en bagerist.
Tomatmousse Udblød husblas i koldt vand. Tomaterne blendes med sukker, basilikum, hvid peber, citronskal og vanilje. Smelt husblassen, og pisk den i tomatpuréen. Pisk fløden til skum, og vend den i blandingen. Hæld den i en sprøjtepose og sæt den kortvarigt på køl.
Avokadomousse Fløde, vanilje og glukose varmes til kogepunktet. Tilsæt den udblødte husblas, og lad det køle til en temperatur på 42 grader. Blend avokado og citronsaft, og bland det i den afkølede creme - lidt ad gangen. Pisk fløden sammen med flormelissen, og vend cremen deri. Hældes i en sprøjtepose og sættes kort på køl.
Hytteostfromage Læg husblassen i blød. Riv citronskal og pres saften af den halve citron. Æg, sukker og vanilje piskes til en luftig æggesnaps i en lille skål. Husblassen smeltes i vandbad med citronsaften og skallen. Hytteosten presses gennem en finmasket sigte, og blandes sammen med æggesnapsen. Hæld husblassen i osteblandingen imens der piskes hurtigt. Pisk fløden og vend den i. Hældes i en sprøjtepose og sættes kort på køl.
Gelé Læg husblassen i blød i koldt vand. Smelt den over vandbad og bland den i saften. Lad den køle til stuetemperatur, inden den hældes over kagen.
Opbygning af kagen Brug en kagering og kageplast til kanten. Start med at lægge en bund og derefter hytteostfromagen. Så endnu en bund og derefter avokadomoussen. Slut med en bund og et jævnt lige lag af tomatmoussen. Skær tynde skiver af små tomater og læg dem sirligt på tomatmoussen. Sæt kagen på køl til tomatmoussen har sat sig godt. Hæld forsigtigt geleen ovenpå tomaterne, og sæt igen kagen på køl mindst 2 timer. Fjern nu kageringen og plasten. Smør kagen op med et tyndt lag smørcreme eller flødeskum. Blend rugbrød, lidt flormelis og nødder fint og rist det tørt på en bradepande i ovnen på ca. 200 grader. Dekorer kanten med rugbrøds-/nøddeblandingen. Lav små rosetter af avokadocreme og små fine tomater.
Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/bagedyst