Chokoladetrøffel med nødder (25 min/hviletid: natten over)
INGREDIENSER
100 g smuttede mandler
100 g valnødder
50 g pistacienødder
50 g paranødder
250 g mørk chokolade
200 g smør
2 æg, pasteuriserede
100 g tørrede figner
50 g tørrede abrikoser
Opskrift - sådan laver du chokoladetrøffel med nødder
1. Hak mandler og nødder groft i en foodprocessor/minihakker. Smelt chokolade og smør sammen over et vandbad. Rør nødderne i chokolademassen. Pisk æggene let med et piskeris, og rør dem i chokolademassen. Hak figner og abrikoser, og vend dem i chokolademassen.
2. Hæld massen i en aflang 1-liters bageform beklædt med bagepapir, og stil den på køl natten over. Sigt evt. kakaopulver over inden servering, og skær trøffelkagen i skiver, efterhånden som den spises.
PRØV OGSÅ: Macarons med chokolade-trøffel-creme