
Desserter
Chokoladefigner med kokos
af Lone Kjær
7. december 2009
Foto: Bjørn Jakobsen
Små godter med masser af smag. Tørrede figner smager kun endnu bedre, når de dyppes i god mørk chokolade og kokosmel.
TID: ca. 20 min.
10 stk.
50 g mørk god chokolade50 g kokosmel10 tørrede figner
1. Hak chokoladen og smelt den ved svag varme i en skål over vandbad.
2. Hæld kokosmelet i en skål.
3. Dyp ca. halvdelen af hver figen i den smeltede chokolade og derefter i kokosmelet.
4. Lad fignerne tørre.
Energi pr. stk.: 100 kcal. Fordelt på: protein 4%, kulhydrat 66%, fedt 30%