Lav en klassisk omgang biksemad, men udskift kartoflerne med gnocchi – den lækre italienske kartoffelpasta. Her får du opskriften på biksemad med gnocchi.
25 min4 personer
DET SKAL DU BRUGE
500 g gnocchi
4 svinekoteletter
2 spsk. smør til stegning
Salt og peber
1 stort løg
300 g gulerødder
2 spsk. Worcestershiresauce
4 æg
Til servering:
Syltede rødbeder
1 håndfuld bredbladet persille
Tænd ovnen på 175°. Kog gnocchi et par minutter i letsaltet vand, til de flyder op til overfladen. Hæld dem i en sigte, og lad dem dryppe af. Skær koteletterne i tern, og steg dem i halvdelen af smørret på en pande, til de er gyldne. Krydr med salt og peber. Læg dem til side på en tallerken. Pil og hak løget. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern. Steg løget let i resten af smørret på en pande. Tilsæt gulerødder og gnocchi. Lad det stege, til gnocchien tager farve og bliver let gylden. Smag til med salt, peber og Worcestershiresauce. Servering: Læg biksemaden over i et serveringsfad, og steg spejlæg på panden. Servér med syltede rødbeder og persille.