https://imgix.femina.dk/media/article/aebler.png
Mad

Bag med æbler

24. august 2016
Af Irene Ingelmark
Foto: Anette Nilsson
Æbler er fantastiske - til kager, kompot og i det salte køkken.

Æbler er vel det tætteste, vi kommer på en ”nationalfrugt”.
Mange har dem i haven, og hvis ikke er de både billige og nemme at få fat i i supermarkeder – og i mange forskellige sorter.
De er også fine at have i tasken som mellemmåltid – og så selvfølgelig at komme i kager som vi har gjort det her.

Derfor kan du blive mere sulten af at spise et æble

Æblekrans

25 g gær
2½ dl mælk
1 dl lys sirup
1 æg
100 g smør
1 knsp. salt
½ tsk. kardemomme
Ca. 7½ dl hvedemel

Fyld:
75 g smør
1 dl rørsukker
1 spsk. stødt kanel
1 æble

Pynt:
1 æble
Perlesukker

Sådan gør du:
Smuldr gæren i en skål, tilsæt fingervarmt mælk og rør, til gæren er opløst.
Tilsæt sirup og halvdelen af ægget – gem resten til pensling – og rør det let sammen.
Tilsæt blødt smør, salt og kardemomme og rør det og 6 dl mel i til en blød dej.
Lad det hæve lunt og tildækket i ca. 40 min.
Ælt det sidste mel i til en blank, smidig dej.
Hæld den ud på et meldrysset bord, og rul til en aflang, flad pølse. Lad den hvile lidt.
Imens blandes fyldet:
Rør blødt smør, rørsukker og kanel sammen og fordel det over dejen.
Skræl og riv æblet og fordel også det over dejen.
Skær dejen op i tre lige brede stykker og rul til tynde pølser.
Flet dem og læg på en bageplade med bagepapir og form til en krans.
Tryk snoningerne godt til, så fletningen ikke går op under bagningen.
Lad kransen hæve i ca. 30 min.
Tænd ovnen på 200°.
Skræl og skær æblet i tynde skiver og tryk dem forsigtigt ned i kransens fordybninger.
Pensl med æg, strø med perlesukker og bag kransen nederst i ovnen i 18-20 min.
Servér evt. flødeskum eller cremefraiche til kagen, men den er også fantastisk uden. Den er iøvrigt også god, dagen efter den er bagt.

Her får du fire opskrifter på kager, hvor æblet spiller hovedrollen

Muffins med æble og hasselnødder

Æblekage med creme

Æblekage i glas

Æbletærte med marcipan

Læs også