Asiatisk and med grøntsager
Mad

Asiatisk and med grøntsager

4. november 2013
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Let og frisk måde at spise and på. Kødet må gerne være lunt, når du skærer det ud

Asiatisk and med grøntsager til 2 personer

INGREDIENSER

1 frisk andebryst ½ tsk. st. nellike salt og kværnet peber 2 spsk. hoisinsauce DIP 1 tsk. friskrevet ingefær 2 spsk. hoisinsauce 1 spsk. soja lidt lime- eller citronsaft GRØNT ½ lille salatagurk i tynde strimler ca. 75 g vandkastanjer (fra dåse) i tynde skiver 2 gulerødder i tynde strimler 2 forårsløg eller en tynd porre, fintsnittet frisk koriander TILBEHØR 2 hvede- eller majstortillaer Opskrift - sådan laver du asiatisk and med grøntsager 1. Rids kødets fedtlag i rudemønster. Steg det i 4-5 minutter på fedtsiden; vend, og brun hurtigt på den anden side. Læg det i et lille ovnfast fad, og gnid med nellike, salt og peber. Sæt det midt i en 190° varm ovn. Hæld hoisinsaucen over efter 5 minutter, og steg videre i ca. 10 minutter, efter tykkelse. Tag kødet ud, og lad det hvile i mindst 10-15 minutter. Pisk dippen sammen, og smag den til. 2. Gør grøntsagerne klar, og anret dem i små bunker hver for sig, sammen med en lille skål dip og duske af koriander. Skær kødet ud i tynde skiver, og læg dem ved. Skær tortillaerne i kvarter (de skal ikke lunes). Læg lidt kød og grønt på tortillaen; dryp med saucen, og fold sammen. Spis med fingrene. PRØV OGSÅ: Spicy salat med and - få opskriften her

Læs også