Aftensmad

Tunfisk spaghetti

af Lone Kjær 25. marts 2009
Foto Bjørn Jakobsen
Få opskriften her

TID: Ca. 25 min.

Det her er rigtig godt. Enkelt og med masser af smag. Glem endelig ikke de små kapers. De er prikken over i'et.

250 g champignon1 løg1 spsk raps-eller olivenolie2 dl hvidvin3 dl fiskebouillon1 dl creme fraiche 38%2 dåser tun i vandCitronsaftSalt og peber300 g spaghetti1 håndfuld bredbladet persille1-2 spsk kapers

1. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Hak løget.

2. Varm olien i en gryde og rist champignon og løg et par minutter. Hæld vin på og dernæst fiskebouillon. Kog op og sænk varmen. Rør creme fraiche i.

3. Afdryp tunen og vend den forsigtigt i saucen. Smag tunsaucen til med citronsaft, salt og peber og tag gryden af varmen.

4. Kog spaghettien som angivet på emballagen og afdryp.

5. Hak persillen. Vend spaghettien med tunsauce, persille og kapers og drys persille over.

TIP: Brug gerne salte kapers, de smager af mere. Husk at skylle dem fri for salt inden brug.

Energi pr. person: 510 kcal. Fordelt på: protein 23%, kulhydrat 50%, fedt 27%