Tortilla med majs, avocado og tigerrejer til 4 personer
Tid: 25 minutter
DET SKAL DU BRUGE
4 store tortillaer
TOMATSAUCE
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
6 store tomater
salt og friskkværnet peber
FYLD
2 majskolber
30 tigerrejer
1 tsk. rapsolie til stegning
¼ frisk rød chili
salt og friskkværnet peber
2 modne avocadoer
saft af 1 citron
1 bundt frisk koriander
SALAT MED MELON
2 hjertesalater
1 galiamelon
1 spsk. olivenolie
Prøv også: Grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa
Opskrift - sådan laver du tortilla med majs, avocado og tigerrejer
1. TOMATSAUCE: Pil og hak løg og hvidløg. Steg dem i olie i en gryde. Skyl tomaterne, hak dem groft, og varm dem igennem sammen med løgblandingen. Krydr med salt og peber, og stil tomatsaucen til side.
2. FYLD: Pil majskolberne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 8 minutter. Skær majskernerne af kolben fra top til bund med en skarp køkkenkniv. Pil rejerne, og fjern tarmstregen ved at skære et lille snit i ryggen og hive den ud. Rist rejerne i lidt olie på en pande, til de bliver røde. Hak chili, og krydr rejerne med chili, salt og peber. Del avocadoerne i halve, fjern stenen, og skær avocadokødet i tynde både.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød
Onsdag: Svamperisotto og salat med grillet squash og oliven
Torsdag: Ristet sandwich med tomat og kylling
Fredag: Tomatburger med avocadomos og ovnstegte kartofler
SALAT MED MELON: Skyl og tør salaterne, og skær dem i kvarter. Skræl melonen, og skær den i grove stykker. Bland salat og melon, og dryp med olie.
SERVERING: Varm tortillaerne på en tør pande. Fordel tomatsaucen på tortillaerne, og drys med majs, rejer og avocado. Dryp med citronsaft, og krydr med koriander, salt og peber. Servér med melonsalaten ved siden af.