Aftensmad

Tomatsuppe med ristet rødfisk

16. januar 2014
af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Ugens fredagsopskrift er tomatsuppe med ristet rødfisk. Få opskriften her

Tomatsuppe med ristet rødfisk til 4 personer (25 min)

Chili og citrongræs supplerer hinanden godt.   INGREDIENSER 1 frisk rød chili 2 stilke citrongræs 2 cm frisk ingefær 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie til stegning 1 dåse hakkede tomater 1 l fiskebouillon 2 spsk. fiskesauce 2 spsk. saft af 1 limefrugt 2 spsk. sukker   TILBEHØR 400 g rødfisk med skind lidt olivenolie salt og friskkværnet peber 200 g risnudler frisk koriander   Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med ristet rødfisk   1. Rens chilien, og hak den fint. Pil det yderste lag af citrongræsstilkene; skær top og bund af, og hak resten af stilkene fint. Skræl/pil ingefær og hvidløg, og hak det fint. Varm olivenolie op i en gryde, og steg chili, citrongræs, ingefær og hvidløg i 1 minut, uden at det tager farve. Tilsæt tomater fra dåse, og lad det koge i 5 minutter. Tilsæt derefter fiskebouillon, fiskesauce, limesaft og sukker, og lad suppen koge i 10 minutter. Tag suppen af varmen, og blend med en stavblender direkte i gryden.   2. Tilbehør: Pensl rødfisken med olivenolie, og drys med salt og peber. Steg fisken på en pande med skindsiden nedad i 3 minutter. Vend fisken, og steg den 3 minutter på den anden side. Læg nudlerne i suppen lige inden serveringen, og lad dem blive bløde.   3. Servering: Anret den skoldhede suppe i skåle eller dybe tallerkener. Læg et stykke stegt fisk i hver portion, og drys med plukket koriander.   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Perlebygsuppe med kødboller - Få opskriften her

Kartoffelsuppe med kokosmælk og linser - Få opskriften her

Nudelsuppe med svinekød og grønkål - Få opskriften her

Muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo - Få opskriften her