Aftensmad

Oksespyd med spinatpasta og peberfrugtsalat

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 30: Ugens mandagsopskrift er oksespyd med spinatpasta og peberfrugtsalat. Få opskriften her
4 personer

OKSESPYD

  • 400 g hakket oksekød
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 fed hvidløg
  • 6 skiver parmaskinke
  • olie til stegning
  • fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
  • evt. 6-8 træspyd

PASTA MED SPINATPESTO

  • ½ bakke frisk babyspinat
  • 10 mandler
  • 20 g friskrevet parmesan
  • 1 dl olivenolie
  • ½-1 dl vand
  • salt og friskkværnet peber
  • 250 g fuldkornspasta, f.eks. konkylier

PEBERFRUGTSALAT

  • 2 røde peberfrugter
  • ½ bundt persille
  • ¼ dl olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Når du vikler parmaskinke omkring kødbollerne, får de en lækker sprød overflade efter en tur på panden. 

1. Rør oksekød med salt, peber og presset hvidløg. Form 12 små kødboller af farsen. Del parmaskinken på langs, og vikl den om kødbollerne. Steg kødbollerne godt på alle sider i olie på en pande. Tag kødbollerne af varmen, og sæt dem evt. på træspyd. Drys med fintrevet citronskal.

 

2. Peberfrugtsalat: Læg peberfrugterne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200° i 15 minutter, til de har store sorte pletter. Læg dem straks i en lukket plastikboks eller en frysepose. Efter 10 minutter kan skrællen nemt pilles af. Del peberfrugterne i aflange strimler, og fjern kerner. Skyl og hak persillen. Dryp peberfrugterne med olie, og drys med salt, peber og persille.

 

3. Pasta med spinatpesto: Skyl spinaten. Blend spinaten med mandler, parmesan og olie i en foodprocessor eller blender, og justér tykkelsen med lidt vand. Smag til med salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

 

4. Afdryp, og vend pastaen sammen med pestoen. Servér sammen med sprøde kødboller og lun peberfrugtsalat.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Grillet tun og salade niçoise - Få opskriften her

Onsdag: Bøffer med squashsalat og kartoffelbåde - Få opskriften her

Torsdag: Lam med polenta og græsk salat - Få opskriften her

Fredag: Steaksandwich med oliventapenade - Få opskriften her