Aftensmad

Grillede sødkartofler med chili og kokos

af Gitte Heidi Rasmussen 16. juni 2018
Foto: Betina Hastoft
Sæsonens skønne grøntsager bliver virkelig dejlige over flammerne. De får sprøde kanter, nye teksturer og rigtig meget smag. Her får du opskriften på grillede sødkartofler med chili og kokos
2 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 store sødkartofler, ca. 250 g
  • 75 g kokosmælk
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 knsp. fintrevet limeskal
  • 1 stor rød chili uden kerner, finthakket
  • Krydderurter, fx koriander

Opskrift - sådan laver du grillede sødkartofler med chili og kokos

1. Skrub kartoflerne og halvér dem på langs. Grill dem på skærefladen, til de får flotte striber. Læg kartoflerne i en foliebakke. Rør kokosmælken sammen med lime, finthakket chili og salt og hæld halvdelen over kartoflerne. Grill dem møre ved indirekte varme i 30 min.    2. Servering: Hæld resten af kokosmælken over kartoflerne og drys med krydderurterne.   Energi pr. person:  272 kcal. Fordelt på: fedt 29 %, protein 6 %, kulhydrat 66 %  

Andre lækre opskrifter