
Kongehuset
Tid: 30 min + hvile
100 g rå marcipan50 g lys chokolade50 g blød nougat1-2 spsk Drambuie whiskylikør150 g mørk overtrækschokolade
Pynt:Striber af hvid/lys chokolade
Smelt den lyse chokolade og tilsæt nougaten. Ælt blandingen med marcipanen. Tilsæt Drambuie.
Form massen til 20 firkantede stykker og dyp dem i den smeltede chokolade.
Pynt med zig-zagstribning af chokolade i kontrastfarve. Dette gøres ved at smelte lidt chokolade og komme den i sprøjtepose med lille tylle.
Man kan også komme lidt chokolade i en dybfrost-plastpose og lægge den 15-20 sek. i mikroovnen.
Sørg for der ingen klumper er. Klip et lille hul i hjørnet af posen, så den kan fungere som tylle, og lav siksak-striber på stykkerne.