Opskrift på chimichanga med guacamole
Aftensmad

Chimichanga med guacamole

af Louisa Lorang 2. juni 2021
Foto: Anders Schønnemann
Lækker opskrift på chimichanga med guacamole; serveres med lime og koriander. Perfekt hvis man er i humør til mexicansk inspireret mad
15 min 2 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge

  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakkede
  • lidt olie til stegning
  • 300 g hakket oksekød
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • ½ -1 tsk. cayennepeber
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 store tortillaer
  • 100 g revet cheddarost

Guacamole

  • 1 fed hvidløg, halveret
  • 3 modne avokadoer
  • 1 spsk. limesaft
  • 2 tomater
  • 1 håndfuld koriander, hakket
  • salt

Tilbehør

  • 100 g blandet salat
  • lidt limesaft
  • olivenolie
  1. Sautér løg og hvidløg i lidt olie. Kom kødet i, og lad det brune. Tilsæt spidskommen, koriander og cayennepeber, og lad det stege i 5-10 minutter under omrøring. Smag til med salt, og lad det køle en smule af.
  2. Fordel kødet på de to tortillaer, men kun på halvdelen. Top med ost, og fold den anden halvdel hen over, så du har to halvmåner. Steg dem forsigtigt på en tør, varm pande på begge sider, til de er gyldne og sprøde.
  3. Gnid imens en skål med hvidløg. Kom avokadokødet i skålen. Mos det groft med en gaffel, og vend mosen med limesaft. Skær tomaterne i både. Fjern kernerne med en kniv, og kassér dem. Skær tomatkødet i terninger, og vend dem i guacamolen sammen med hakket koriander. Smag til med salt.
  4. Servér straks chimichanga med guacamole, og salat vendt med lidt lime og olivenolie.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

Andre lækre opskrifter