torsk
Aftensmad

Bagt torsk og butternutsquash med hummus og grønkål

21. december 2016
af Marie Melchior
Foto: Betina Hastoft
Servér evt. et lækkert groft brød til retten, hvis I er ekstra sultne. Her får du opskriften på bagt torsk og butternutsquash med hummus og grønkål

Bagt torsk og butternutsquash med hummus og grønkål 

Tid: 20 minutter. Ovntid: I alt 35 minutter Antal personer: 4  
  DET SKAL DU BRUGE 800 g torskefilet saft af 1 citron 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 400 g frisk grønkål 1 spsk. sesamfrø   BAGT BUTTERNUTSQUASH 1 butternutsquash 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   HUMMUS 1 dåse kikærter  (drænet vægt 240 g) ½ tsk. salt saft af 1 citron 2 spsk. tahin (sesampasta, f.eks. fra Urtekram) 1 tsk. spidskommen 2 spsk. olivenolie evt. 1-2 spsk. vand   PRØV OGSÅ: Citronbagt torsk med kartoffelmos og bønnesalat  

Opskrift - sådan laver du bagt torsk og butternutsquash med hummus og grønkål

  1. HUMMUS: Hæld væden fra kikærterne. Blend dem med salt, citronsaft, tahin og spidskommen i en minihakker eller foodprocessor. Rør olivenolie i, og smag til. Tilsæt evt. 1-2 spsk. vand for at gøre konsistensen mere glat og cremet.   2. BAGT BUTTERNUTSQUASH: Tænd ovnen på 200°. Skyl og flæk butternutsquashen, og fjern kernerne. Dryp skærefladen med olie, og krydr med salt og peber. Bag butternutsquashen mør i ovnen i ca. 30 minutter. Skær den derefter i både.   3. Læg torskefileterne i et ovnfast fad. Dryp dem med citronsaft og olie, og krydr let med salt og peber. Bag torskefileterne i ovnen ved 200° i 4-6 minutter. Skyl og hak grønkål fint. Servér torsk og bagt butternutsquash sammen med grønkålen. Dryp hummus udover, og drys med sesamfrø.   TIP: I mange supermarkeder kan du købe frisk grønkål, som er skyllet, hakket og klar til brug.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Ingefær-kylling med cashewnødder og røde ris – Få opskriften her

Tirsdag: Grov rødbedetærte med gedeost og rødløg – Få opskriften her

Onsdag: Bagt risotto med svampe og bacon – Få opskriften her

Fredag: Lammeculotte med pistacienødder og kartoffel-selleri-gratin – Få opskriften her