https://imgix.femina.dk/media/937f8890a2734322b6aa77f0c8933d1d.jpg
Familieliv

Uge 12 med Mama Slank: MÅ-HA-NOGET fornemmelsen er væk!

27. januar 2008
af Charlotte Qvist
Charlottes søde tand er der stadig, men den styrer ikke hendes sliktrang på samme måde som for 12 uger siden.

Nuværende vægt: 75,7
Ønskevægt: 65
Vægttab indtil nu: 6 kg

Jeg går og går og går og går - 45 km er det blevet til i denne uge. Da jeg satte mig til pc'en for at skrive, var jeg helt stolt og meget glad, for det er godt nok langt... men det slog mig at den distance jo altså svarer nogenlunde til et marathonløb.

Og et marathonløb er en distance folk tilbagelægger i løbet af en 4-6 timer, og jeg har så været en uge om det... øv! Nå, marathonløber, det bliver jeg temmelig sikkert aldrig, så jeg hopper lige tilbage på "hvor-er-jeg-god-vognen"! :)

MÅ-HA-NOGET-FORNEMMELSEN er væk
Der er flere grunde til at jeg er stolt af mig selv. Jeg har vist nævnt min søde tand i et tidligere indlæg, og den lever altså i bedste velgående. Men den styrer ikke på samme måde som tidligere. Da havde vi altid slik i huset, fordi en aften uden slik ikke var lig med hygge.

Det har vi ikke længere, og det er heldigvis ikke særlig tit at jeg får den der "MÅ-HA-NOGET" fornemmelse længere. Jeg fik fornemmelsen i denne uge, men det var nu ikke slik der stod på ønskesedlen, men cola zero - og det tæller heldigvis ikke i kalorieregnskabet så kæresten blev sendt i kiosken.

Enten/eller holdet
Jeg oplever stadig, at hvis jeg først går i gang med de søde sager, så har jeg svært ved at sige nej. Derfor er jeg stadig på enten/eller holdet. Det er også en udfordring at lade helt være, men jeg kan - det har jeg bevist for mig selv i denne uge!

Jeg var til træf med en mødregruppe fra da jeg var på barsel med min søn, og der var boller, frugt, youghurt, kaffe og kringle. Og jeg lod kringlen stå!!! Jeg nåede at overveje ét stykke, jeg nåede at overveje et halvt stykke, men jeg besluttede mig for at lade være - og jeg overlevede ;)

Mama Slank
På Mama Slank bliver man automatisk medlem af et hold. Mit hold har fået flere nye medlemmer, og det er rigtigt rart. Hvert medlem har en dagbog, som man kan skrive i som man har lyst. Jeg skriver selv dagbog ind i mellem, og det er super godt at få feedback fra de andre på holdet, til det jeg skriver. Samtidig læser jeg også med hos dem, og det er rart at læse, at der er andre der har det som en selv.

Den kommende uge
Det er altså for tissekoldt og glat til det der løberi. Jeg vil simpelthen vente på, at sneen er væk - for det der skøjteri, det udfordrer mit bækken som jo nok stadig er "fleksibelt" ovenpå graviditeten, og jeg gider ikke sætte noget på spil. I dag travede jeg rundt i Søndermarken mens de andre var på kælkebakken, men jeg tog også lige en tur ned af bakken - og op igen. Se fotodokumentation :)

Der er stadig nok at se til på madfronten, og jeg vil arbejde lidt mere på at få grøntsager nok. God uge!

Vil du også tabe dig med Mama Slank? Tilmeld dig her.

Vil du have din gamle krop igen?

Med Mama Slank kan du tabe 1 kilo om ugen.

Du bliver vejledt af din egen personlige diætist, og du får mulighed for motionsvejledning af din egen personlige træner. Alt dette fra bare 199 kr. pr. måned.

Meld dig ind i Mama Slank her!

Læs også:
Uge 1
Uge 3

Uge 4
Uge 5
Uge 6
Uge 7
Uge 9
Uge 10
Uge 11

Læs også