muffins

Alle artikler om muffins

Indholdet fortsætter under annoncen

Det gode ved muffins er...

Der skulle måske hellere stå "Det bedste ved muffins er..." For "det gode ved muffins" lyder jo som om, man kan have noget dårligt at sige om muffins, og det kan jeg bestemt ikke forestille mig.

Men nu vi er ved det: Det gode ved muffins er, at de er nemme at bage, at de altid lykkes og altid er superlækre, og så er muffins jo perfekte at tage med på skovturen, eller når du skal have kage med på arbejdet.

Det bedste ved muffins er, at man kan bage sin yndlingskage som muffins, og så er det jo altid nemt at tage kage med.

Muffins i alle afskygninger

Muffins kan være delikate og fint pyntede som cupcakes, de kan være en underspillet kage, der ikke ser ud af meget, men alligevel gemmer på en fantastisk smagsoplevelse, eller de kan være grovere i det og minde mere om en bolle.

En klassiker inden for muffins er muffins med bær eller frugt, som blåbær, hindbær, æbler og rabarber, og ofte bages bærmuffins med chokoladestykker, som giver et dejligt sødt modspil til de syrlige bær. Men selvfølgelig er chokolademuffins også en tilbagevendende klassiker.

Al slags kage kan bages som muffins - du kommer bare dejen til din yndlingskage ned i muffinsforme i stedet for en stor form. Så får du den lækre kage i portionsstørrelse.

Det farlige ved muffins er...

... at man altid lige kan snuppe én til. For er der flere muffins tilbage, kan det være svært at holde fingrene fra dem, når man nu har smagt dem og fundet ud af, hvor lækker en kage der står og frister.

Sidder du også og får lyst til at bage muffins nu? Så kig i vores opskrifter og lad dig inspirere til dit næste bageprojekt. Det skal nok blive lækkert!