Skønhed
20. marts 2013

Hår guide - Den store guide

Drømmer du om en ny frisure men ved du ikke hvad der klæder dig? Og mangler du tips til hvordan du plejer det? Få alle svarene her!
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/marts/2013haarp.jpg

Har du altid haft den samme frisure, og er du træt af synet, men får alligevel ikke kastet dig ud i noget nyt, fordi du ikke aner, hvad der klæder dig? Q har samlet de bedste tips og tricks til hårfornyelse.

Se galleriet : De kendte elsker korthårsfrisurer

Femininitet

Håret er et af menneskets stærkeste signalsendere, og når det kommer til kvinden, så er langt hår direkte forbundet til femininitet. Sexolog og tidligere chefredaktør på specialbladet "Hairstyle and Beauty" fortæller her hvorfor:

Langt hår, og ikke mindst langt og tykt, er en af de faktorer, som rigtig mange mænd forbinder med noget meget attraktivt. Håret er en kvindes vigtigste pryd, siger man sågar. De lange lokker opleves som smukt og yndefuldt, nok fordi det understreger forskellen på kønnene, hvor mandens i dag oftest er kort.

De hotteste hårfarver i 2013


Guide til grå hårfarve
Ombre og dip dye
Rød hårfarve

Håret har generelt, når man ser tilbage, været tillagt magiske kræfter. Man kunne fortrylle folk, hvis man havde en hårlok fra dem. Og at fjerne folks hår har traditionelt set været forbundet med at tage deres magt og kraft fra dem. Det ses både i Biblen med historien om bomstærke Samson, der blev klippet om natten og vågnede som en ødelagt mand, og i nyere tid, hvor tyskertøser blev kronraget som den ultimative skændsel.

Seksualitet

Kvindens hår ses også som noget, der er forbundet med hendes seksualitet. Det er noget viltert, der gror og har sit eget liv - og er det tykt signalerer det både kraft og utæmmelighed. I andre kulturer anses det ligefrem for nødvendigt at dække hårpragten, fordi det sender så heftige signaler, atdet anses som ekstremt ophidsende med et løst og frit manke.

Q tester


Q tester hårkure
Q tester hair extensions
Q tester hårolier

Sygdom og graviditet

Hvis et menneske er sygt eller svagt, vil håret blive mat og tyndt. Udover at en stor, frodig manke afspejler sundhed og kraft, så giver det store hår dermed også mænd en fornemmelse af kvindens frugtbarhed. Når en kvinde er gravid, sker der nemlig yderligere det, at hendes hormoner ændres, så hun i flere måneder ikke taber håret i samme grad, som alle mennesker ellers gør naturligt gennem livet, og dermed bliver håret tykkere. Så groft sagt sender et stort hår hos en kvinde et signal om, at hun kan bære børn.

Selvfølgelig har det ikke noget at sige for en kvindes evne til at få børn, om hun er lang- eller korthåret. Men associationen består, og produktindustrien har kronede dage ved at sælge os ting og sager, der giver glans, volumen og ekstra løft, så håret kan se så stort og sundt ud som muligt," fortæller Sara.

Frisurer guide 2013


Den store guide til
fletninger

Giv dig selv en virtuel
makeover

Guide til pandehår

Læs også