
Opskrift: Chutney med hyben
28. august 2013Tid: ca. en time
Ca. 400 g hyben (svarende til 250 g rensede)
1 rødløg
100 g sukker
½ chili
1 dl mørk balsamico
10 korianderfrø
½ dl vand
Hyben er ikke kun flotte at se på, de er også fyldt med C-vitamin. Læs mere om hyben her
Rens dine hyben. Pil løget og skær det i tynde både. Hæld hyben, løg og de øvrige ingredienser i en gryde og lad det simre, til hybenfrugterne er møre. Tilsæt evt. mere eddike eller lidt vand, hvis saften koger ind, før hybenfrugterne er helt møre. Hæld hybenchutneyen på et rengjort glas.
Om hyben
Brug faste, røde hybenfrugter. De bløde er umulige at arbejde med og egner sig bedst til hybensuppe, hvor hele hybenfrugten koges med. Halvér en hyben med en lille kniv, og fjern kernerne. Når man skyller de rensede hyben, flyder kerner og småkravl ovenpå og kan nemt fjernes.
Kan du ikke få nok af hyben? Få opskriften på en lækker marmelade med hyben og vanilje her