
Mad
Nøddemazarintærte
27. september 2017af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Tæt mazarinbund toppet med sprøde nødder – uhm siger vi bare! Her får du opskriften på en knasende lækker nøddemazarintærte
Nøddemazarintærte
Tid: 30 minutter. Bagetid: 30 minutter Antal personer: 8 DET SKAL DU BRUGE 200 g marcipan 150 g sukker 200 g blødt smør 3 små æg 3 spsk. hvedemel 1 springform, ca. 24 cm i diameter lidt smør til formen NØDDETOPPING 150 g brun farin + ½ dl vand 35 g smør 400 g blandede nødder, f.eks. hasselnødder, valnødder, paranødder, mandler
PRØV OGSÅ: Portionsanret en nøddemazarintærte. Lav disse små lækre og sprøde tærter 1. Tænd ovnen på 180°. Blend marcipan, sukker og smør i en blender eller foodprocessor til en ensartet masse. Tilsæt æggene, 1 ad gangen, og tilsæt til sidst mel. Hæld dejen i den smurte form, og bag den i ovnen i ca. 30 minutter. 2. NØDDETOPPING: Smelt brun farin og ½ dl vand i en kasserolle, til blandingen er 115° varm (brug gerne et sukker- eller stegetermometer). Rør smørret i. Tilsæt nødder, rør godt, og fordel nøddetoppingen over den bagte tærte. Lad den køle helt af inden servering. PRØV OGSÅ: Mazarintærter med citronskum og sommerbær