
Mad med fars: Timbaler med pancetta og svampesovs
15. februar 2017Gode retter med fars kan vi ikke få for mange af i vores opskriftkartotek, så her får du lette og lækre timbaler, der ophøjer den hakkede kalv og flæsk til lidt mere. Retten henter inspiration fra vildtuniverset, og opskriften rækker til 6 personer og tager 35 minutter.
Du skal bruge:
50 g hvidt brød
500 g hakket kalv og flæsk
1 dl piskefløde
1 spsk. hvedemel
1 tsk. allehånde
Salt og friskkværnet peber
6 skiver pancetta (70 g)
SOVS
250 g markchampignoner
1 bananskalotteløg
2 dl hønsebouillon
2½ dl piskefløde
1 spsk. ribsgelé
Salt og friskkværnet peber
TILBEHØR
Bredbladet persille
500 g aspargeskartofler
3 spsk. hakket persille
Ribsgelé
Elsker du også fars? Prøv dette farsbrød
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°.
Riv brødet i små stykker og rør dem sammen med kødet og fløde. Krydr med allehånde, salt og peber. Form farsen til 6 kugler og tryk dem let flade. Vikl pancetta om og læg timbalerne i smurte muffinforme – gerne i metal. Bag dem i ovnen i 20 minutter.
Rens svampene og del dem i kvarter. Pil løget og skær det i små tern. Brun smøret på en pande og rist svampene med løg. Kog panden af med bouillon og fløde og smag til med ribsgelé, salt og peber.
Server med kogte, pillede aspargeskartofter drysset med hakket persille og ribsgelé.