laks
Mad

Laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater

2. marts 2022
Af: af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 26: Ugens fredagsopskrift er laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 laksefileter
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. solsikkeolie til stegning

SPAGHETTI

  • 200 g fuldkornsspaghetti
  • 1 spsk. olivenolie
  • 50 g friskhøvlet parmesan
  • friskkværnet peber
  • timian

BØNNESALAT

  • 400 g grønne bønner
  • 400 g små cocktailtomater

DRESSING

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. grovkornet sennep
  • 2 spsk. æbleeddike
  • salt og friskkværnet peber

Der er stor forskel på pastapriser, men det betaler sig altid at ofre lidt mere og få en god kvalitet.

1. Læg laksefileterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber. Steg dem i en 175° varm ovn i 20 minutter.

2. Spaghetti: Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, dryp med olivenolie, og drys med parmesan og peber. Pynt med timian.

3. Bønnesalat: Skyl og nip bønnerne, og blanchér dem i en gryde med kogende saltet vand i 2 minutter. Afkøl dem straks i iskoldt vand. Skyl og halvér tomaterne.

4. Dressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i bønnesalaten. Servér som tilbehør til laks og spaghetti.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Mandag: Ovnstegt kylling med pesto og sprød kartoffelsalat - Få opskriften her

Tirsdag: Bøfsandwich med coleslaw og syltede skalotteløg - Få opskriften her

Onsdag: Frikadeller og spidskålssalat med ærter og kartofler - Få opskriften her

Læs også