
1. Kyllingefrikadeller: Skær kyllingefilet i mindre stykker, og læg dem i en blender. Skyl og tør spinaten, og blend halvdelen af spinaten sammen med kyllingekødet, æg, salt og peber til en jævn fars. Form farsen til små frikadeller, og steg dem i olie på en pande i ca. 4 minutter ved middel varme, til de er netop gennemstegte.
2. Tilbehør: Kog pasta efter anvisningen på pakken.
3. Tomatsauce: Varm tomatsauce, oregano og balsamico op i en gryde, og smag til med salt og peber.
4. Servering: Anret den friske, afdryppede pasta med kyllingefrikadeller, tomatsauce og resten af spinatbladene.
Prøv også den lækre opskrift på græskarsuppe med perlespelt til en kold dag eller opskriften på koteletter med kartofler og spinatsalat til en solskinsdag.