Hovedretter

Spinatvafler med røget laks

Læg ugen ud med grønne vafler smækfyldt med vitaminrig spinat - skøn hverdagsmad der kun tager 20 minutter at lave. Her får du opskriften på spinatvafler med røget laks.

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE:

200 g frisk spinat
3 æg
2 dl hvedemel
1 dl mælk
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Smør til stegning

LAKSE-AVOCADO-TOPPING:

150 g røget laks i skiver
2 modne avocadoer
250 g friske ærter i bælg
50 g feldsalat
1 bæger flødeost naturel
Frisk dild

Opskrift - sådan laver du sunde spinatvafler med røget laks

1. Tænd for vaffeljernet. Skyl spinaten, og blend den med æg, mel, mælk, salt og bagepulver til en helt glat og grøn dej i en foodprocessor eller blender. Pensl vaffeljernet med smør, og steg vafler af dejen.

Vild med spinatvafler? Så vil du også elske denne opskrift på avocado-vaffeltoast med pocherede æg

2. Lakse-avocado-creme: Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Bælg ærterne, og skyl feldsalaten. Top vaflerne med flødeost, røget laks, ærter, feldsalat, avocadoskiver og dild. Servér straks.
 
TIP: Spinatvafler smager også fremragende toppet med krydret kylling
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Tacosuppe med sprøde kikærter – Få opskriften her

Onsdag: Croque-madame – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingefad med tomat og mozzarella – Få opskriften her

Fredag: Thai-beef-salat med peanutdressing – Få opskriften her