Mad
14. marts 2019

Rødbedevafler med røget laks og ærtedip

Giv dine vafler en sund overhaling ved at røre rødbede i dejen og servere dem med grønt og laks. Her får du opskriften på rødbedevafler med røget laks og ærtedip
Af: Emma Martiny
Rødbedevafler med røget laks og ærtedip

Foto: Winnie Methmann

Giv dine vafler en sund overhaling ved at røre rødbede i dejen og servere dem med grønt og laks. Her får du opskriften på rødbedevafler med røget laks og ærtedip
20 min4 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g rå rødbede
  • 2 æg
  • 1 dl boghvedemel
  • ½ dl mælk
  • 1 tsk. flagesalt
  • olivenolie til stegning

ÆRTEDIP

  • 300 g ærter fra frost
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

TOPPING

  • 400 g varmrøget laks
  • 100 g blandet grøn salat
Annonce

Opskrift - sådan laver du rødbedevafler med røget laks og ærtedip

1. ÆRTEDIP: Hæld kogende vand over ærterne i en sigte, så de tør op. Hæld dem i en skål sammen med citronsaft, salt og peber, og mos dem til en grov dip. 2. Skræl rødbeden, og skær den i tern. Afvej 150 g. Kog rødbedeternene i 10 minutter, til de er helt møre, og hæld vandet fra. Blend rødbede sammen med æg, mel, mælk og salt til en helt glat dej. Opvarm vaffeljernet, og pensl det med olie, inden vaflerne bages. 3. TOPPING: Top vaflerne med ærtedip, salat og varmrøget laks. Få indkøbslisten til hele ugen her

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.