Hovedretter

Salat med citronsyltede agurker og laks

Ugens torsdagsopskrift er salat med citronsyltede agurker og laks. Få opskriften her





1 agurk
2 tsk. salt
4 spsk. citronsaft
1 spsk. flydende honning
2 spsk. olivenolie
200 g blandet salat
1 bundt dild, plukket
salt og peber
200 g varmrøget laks
3 kogte æg
TILBEHØR:
ristet rugbrød
Skær agurken i tynde skiver, uden at de bliver papirtynde. Kom dem i en si; drys med salt, og lad dem trække i 10 minutter. Rør imens citronsaft, honning og olivenolie sammen. Tryk forsigtigt så meget væde som muligt af agurkerne, og vend dem med dressingen.
Vend salat og dild sammen, og vend agurker og dressing i salaten. Smag til med salt og peber, og anret salaten på et stort fad. Top med stykker af røget laks og halve æg. Servér straks med rugbrød til.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Mandag TirsdagOnsdagFredag

Læs mere om: