Hovedretter

Mørbrad med glaserede rødløg og jordskokker

4 personer Det skal du bruge:1 svinemørbrad5 skiver bacon3-5 rødløg½ spsk olie2 spsk rødvinseddike½ hønsebouillonterning og 1½ dl vand2 spsk sukker300

4 personer
mørbrad
Det skal du bruge:

1 svinemørbrad
5 skiver bacon
3-5 rødløg
½ spsk olie
2 spsk rødvinseddike
½ hønsebouillonterning og 1½ dl vand
2 spsk sukker
300 g jordskokker
3 tsk citronsaft
2½ dl sødmælk
1 spsk saucejævner
salt, peber
350 g couscous
1 dl persille

Sådan gør du:

Tilberedningstid ca. 45 min.

1. Tænd ovnen på 210 C. Svinemørbraden pudses af for fedt og sener. Bacon svøbes omkring mørbraden og den brunes på tør pande. Når den er brunet på alle sider lægges den i ildfast fad og sættes i ovnen i ca. 10 min. (Hvis der bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65-70 grader).

2. Jordskokkerne vaskes grundigt og skæres i tynde skiver og koges møre i mælken ca. 12-14 min. Inden serveringen jævnes stuvningen med lidt saucejævner til ønsket konsistens. Smages til med salt, peber og citronsaft.

3. Skræl rødløgene, skær dem i både, og brun dem i ½ spsk. olie på panden. Når løgene er brunede tilsættes rødvinseddike, lad det koge helt ind. Efter et par minutter tilsættes sukkeret og bouillonen. Det hele koges ind til væden er fordampet.

4. Hak persillen fint. Kog 4 dl vand og hæld langsomt couscous i. Rør rundt og lad det koge 2 minutter. Lad derpå couscousen trække et par minutter og løsn grynene med en gaffel. Tilsæt persille, lidt salt og peber og servér straks anrettet som på fotoet.

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.