laks
Hovedretter

Laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater

Madplan for uge 26: Ugens fredagsopskrift er laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater. Få opskriften her

Laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater til 4 personer

Der er stor forskel på pastapriser, men det betaler sig altid at ofre lidt mere og få en god kvalitet.
 
Tid: 30 minutter. Ovntid: 20 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE
4 laksefileter
salt og friskkværnet peber
1 spsk. solsikkeolie til stegning
 
SPAGHETTI
200 g fuldkornsspaghetti
1 spsk. olivenolie
50 g friskhøvlet parmesan
friskkværnet peber
timian
 
BØNNESALAT
400 g grønne bønner
400 g små cocktailtomater
 
DRESSING
3 spsk. olivenolie
1 spsk. grovkornet sennep
2 spsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
 

Opskrift - sådan laver du laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater

 
1. Læg laksefileterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber. Steg dem i en 175° varm ovn i 20 minutter.
 
2. Spaghetti: Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, dryp med olivenolie, og drys med parmesan og peber. Pynt med timian.
 
3. Bønnesalat: Skyl og nip bønnerne, og blanchér dem i en gryde med kogende saltet vand i 2 minutter. Afkøl dem straks i iskoldt vand. Skyl og halvér tomaterne.
 
4. Dressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i bønnesalaten. Servér som tilbehør til laks og spaghetti.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Mandag: Ovnstegt kylling med pesto og sprød kartoffelsalat - Få opskriften her

Tirsdag: Bøfsandwich med coleslaw og syltede skalotteløg - Få opskriften her

Onsdag: Frikadeller og spidskålssalat med ærter og kartofler - Få opskriften her

Torsdag: Koteletter med råstegte kartofler og vandmelonsalat med feta - Få opskriften her