Hovedretter

Dampet kulmule og speltsalat med sprøde grøntsager

Du kan dampe en hvilken som helst hvid fisk i hvidvin som i opskriften her. Her får du opskriften på dampet kulmule og speltsalat med sprøde grøntsager

Dampet kulmule og speltsalat med sprøde grøntsager til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 10 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
800 g kulmulefilet
(eller torskefilet)
1 dl hvidvin
salt og
friskkværnet peber
 
SPELTSALAT MED SPRØDE GRØNTSAGER
200 speltkerner
1 bolsjebede (ca. 300 g)
1 squash
1 fennikel
1 bundt mynte
1 bundt dild
1 spsk. hvid balsamico
4 spsk. olivenolie
salt og
friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
1 citron
 

 

Opskrift - sådan laver du dampet kulmule og speltsalat med sprøde grøntsager 

 
SPELTSALAT MED SPRØDE GRØNTSAGER: Kog speltkernerne efter anvisningen på pakken, og afkøl dem let. Skrub bolsjebeden, og skyl squash og fennikel. Skær bolsjebede, squash og fennikel i tynde skiver på et mandolinjern eller med en skarp kokkekniv. Skær dernæst ski-
 
verne i stave, og bland dem med de kogte speltkerner. Hak mynte og dild. Bland speltkernesalaten med hakkede krydderurter, balsamico, olivenolie, salt og peber.
Tænd ovnen på 200°. Læg kulmulefileterne i et ovnfast fad, og hæld hvidvin over. Krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen i 8-10 minutter. Servér salat og fisk sammen med citron skåret i både.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Tirsdag: Linser med bagte rødbeder, rød spidskål og feta - Få opskriften her

Onsdag: Svinemedaljoner og grillede gulerødder med ristet boghvede - Få opskriften her

Torsdag: Pasta med kødboller og broccolini - Få opskriften her

Fredag: Rosmarinstegt kyllingebryst med bønnesalat - Få opskriften her