Espressobrud (en stor pladefuld)
DET SKAL DU BRUGE
200 g mørk chokolade,
ca. 65 %
50 g mælkechokolade
10 g knuste espressobønner
evt. lidt guldstøv
PRØV OGSÅ: Tiramisu med espresso og mascarponecreme
Opskrift - sådan laver du espressobrud
1. Hak den mørke og den lyse chokolade hver for sig. Kom halvdelen af den mørke chokolade i en skål, og sæt den over vandbad (husk, at skålen ikke må røre vandet, når du laver vandbad). Lad chokoladen smelte. Tag den af varmen, og rør den resterende mørke chokolade i. Hæld chokoladen ud på et stykke bagepapir, pas på, den ikke flyder for meget ud (brug evt. en bakke eller et fad med kant).
2. Smelt mælkechokoladen på samme måde, fyld den i en sprøjtepose, og sprøjt den på den mørke chokolade. Drys med knuste espressobønner og guldstøv, og lad chokoladen sætte sig (gerne til næste dag).
Chokoladen holder sig mindst en uge, køligt.
TIP: Du kan erstatte espressobønnerne med kakaonips. Det giver knas og dybde - men ikke kaffesmag.