Desserter

Adventsbrød

af Anne Larsen 20. november 2009
Adventsbrødet med kanel og rosiner i dejen er drysset så nænsomt med sukker, at det sagtens kan spises med en god skive ost eller sommerens sylt fra glas.

Tid: 15 min. + hæve- og bagetid

25 g gær1 dl skummetmælk2 dl fromage frais2 spsk rapskimolie eller en godnøddeolie1 helt æg50 g lyst rørsukker2 tsk stødt kanel4 spsk lyse rosiner150 g revet æble450 g hvedemel

Topping før bagning:1 ægPerlesukker

Rør gæren ud i lun mælk (ikke over 32 grader), rør fromage frais, olie, æg, sukker, kanel, rosiner, æble og mel i og saml det til en dej, gerne i røremaskine.

Læg et fugtigt klæde over og stil det lunt til hævning i en time.

Slå dejen ned, form brødet, læg det på en plade med bagepapir og læg klædet over igen.

Lad brødet efterhæve lunt i 20 min.

Pensl det med sammenpisket æg og drys det let med perlesukker.

Bag brødet nederst i ovnen ved 200 grader i 40 min.

Proteinenergi: 11 pct.Fedtenergi: 15 pct.Kulhydratenergi: 74 pct.2.677 kcal pr. brød 

Prøv også:

Nem blomme i Madeira Mandelbrud Juleæblekage i kop Fransk nougat Marcipan-, krymmel- og kokoskugler Vanilje-flødekarameller