quinoasalat
Aftensmad

Lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

9. november 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Denne lune salat er fyldt med smag. Tilsæt gerne kyllingekød, hvis du har en rest. Her får du opskriften på lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

Lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip 

Tid: 45 minutter. Ovntid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 4 peberfrugter 4 dl quinoa skal og saft af 1 usprøjtet citron 3 spsk. tomatpuré 3 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 1 glas kalamataoliven 150 g fetaost 1 håndfuld persille 50 g rucola  
  PITACHIPS 4 pitabrød 2 spsk. olivenolie   YOGHURTDIP 1 dl græsk yoghurt  1 spsk. olivenolie saft af ½ citron 1-2 fed hvidløg salt og friskkværnet peber  
  PRØV OGSÅ: Dampet laks og quinoasalat med mango og mynte  

Opskrift - sådan laver du lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

  1. Tænd ovnen på 175°. Skyl og halvér peberfrugterne, og fjern kernerne. Placér peberfrugterne med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er helt møre. Lad dem køle let af, og skær dem i lange skiver. Skyl quinoaen, og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter.   2. PITACHIPS: Flæk pitabrødene, og skær dem i trekanter. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl dem med olie. Sæt bagepladen i ovnen i ca. 10 minutter, til chipsene er sprøde.   3. YOGHURTDIP: Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber.   4. Vend citronsaft og citronskal, tomatpuré, olie samt salt og peber i den kogte quinoa. Tilsæt de bagte peberfrugter, oliven og smuldret fetaost. Skyl og hak persille, og vend det i salaten sammen med skyllet rucola. Servér straks med pitachips og yoghurtdip.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Frikadeller med råkost og sellerifritter – Få opskriften her

Onsdag: Mac’n’cheese med blomkål – Få opskriften her

Torsdag: Grønkåls-cæsarsalat med kylling – Få opskriften her

Fredag: Fiskesuppe med kulmule og krebsehaler – Få opskriften her