Aftensmad

Lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki

af Marie Melchior 16. marts 2015
Foto: Line Falck
I denne uge får du fem opskrifter, hvor der er skruet godt op for grøntsagerne. Her får du opskriften på lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki

Lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki til 4 personer

Marinaden er ikke strengt nødvendig, men giver lammekødet en ekstra lækker smag.   INGREDIENSER 8 lammekoteletter   MARINADE 2-3 kviste rosmarin salt og friskkværnet peber 4 spsk. olivenolie saft af 1 citron   TZATZIKI 1 agurk 1 fed hvidløg 200 g græsk yoghurt 1 spsk. olivenolie ½ spsk. rødvinseddike 3-4 kviste frisk mynte salt   BULGURSALAT 1 squash salt og friskkværnet peber olivenolie 250 g bulgur 1 bundt frisk mynte saft af 1 citron olivenolie salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki

  1. Marinade: Hak rosmarinen fint, og bland med salt, peber, olivenolie og citronsaft. Lad koteletterne trække i marinaden i mindst 30 minutter. Steg koteletterne på en (grill)pande i 3-4 minutter på hver side.   2. Tzatziki: Skyl agurken; flæk den på langs, og fjern kernerne. Riv agurken groft på et rivejern. Pil og hak hvidløget fint. Bland yoghurt med agurk, hvidløg, olivenolie og rødvinseddike. Skyl mynten, og hak den fint. Bland den i tzatzikien sammen med salt.   3. Bulgursalat: Skyl squashen, og skær den i skiver. Steg skiverne på en (grill)pande ved høj varme i 3-4 minutter på hver side. Hæld bulgur i en gryde, og dæk med vand. Kog bulguren i 12 minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte. Skyl bulguren med koldt vand. Vend bulguren med stegt squash og friskhakket mynte. Dryp med citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling – Få opskriften her

Stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost – Få opskriften her

Steaksandwich med karamelliserede rødløg – Få opskriften her

Butternutsquashsuppe med lyssej og krebsehaler – Få opskriften her