Aftensmad

Laksefrikadeller med citrontimian og lun kartoffelsalat

af Susanne Palmqvist 8. juni 2012
Foto: Anders Schønnemann
Prøv de gode fiskefrikadeller med laks, og spis dem med en lun kartoffelsalat. Salaten er lavet med små bagte kartofler, løg og citroner, og det hele er krydret godt med den friske citrontimian. Citrontimian fås i både en grøn og en broget variant. Passer godt til en frokost, på buffeten eller til let aftensmad

(3-4 personer)400 grofthakket laksefilet125 g groft hakket sej, lange eller torsk1 æggehvide1 spsk. majsstivelsesalt og peber1 lille håndfuld skyllet, hakket citrontimianlidt fintrevet citronskal½-1 dl fløde 9 %olie til stegning

KARTOFFELSALAT:800 g små nye, vaskede kartofler1 bdt. nye løg eller forårsløg, groftsnittede1 lille økocitron2-3 spsk. olivenolie1 lille håndfuld citrontimiansalt og peber2 dl græsk yoghurt 10 %ca. 100 g friske små spinatblade

TILBEHØR:friske ærteskud, små tomater og citronbåde

Lav grøntsagerne først: Skær kartoflerne midtover, del løgene i kvarter, og snit gerne toppene med. Skær citronen i tynde skiver, og del dem i kvarter. Bland det hele med olie, timian, salt og peber. Fordel det på et par store stykker dobbelt stanniol, og luk pakkerne. Bag dem i ovnen eller på grillen i ca. 30 minutter. Åbn forsigtigt pakkerne og mærk, om kartoflerne er tilpas møre.Rør de to slags fisk med æg, majsstivelse, krydderier, citronskal og fløde til en fin konsistens.Steg frikadellerne gyldne i olie på panden. Skyl og hak spinaten ret fint. Rør den i yoghurten, og vend de lune kartofler i. Brug endelig al den olie og snask, der er i pakkerne. Smag salaten til med salt og peber og evt. mere citrontimian.

Let sprængt kalvebryst med asparges