Carpacciosalat
Aftensmad

Grillet carpacciosalat med perlebyg

af Louisa Lorang 3. juni 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er grillet carpacciosalat med perlebyg. Få opskriften her
2 personer

Carpacciosalat

  • 1 lille roastbeef, ca. 500 g
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • 2 dl perlebyg
  • salt
  • 100 g rucola
  • 2 håndfulde basilikum
  • 2 pærer i tynde skiver
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 100 g ristede mandler
  • høvlet parmesan
  • salt og peber
  • evt. brød

Sådan laver du grillet carpacciosalat med perlebyg

Jeg bruger perlebyg i stedet for at servere brød til. Men det er en smagssag.

  1. Steg roastbeefen i olie på en varm pande eller grill. Den skal være 56° i midten.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Kog perlebyggen mør i saltet vand.
  4. Skær kødet i så tynde skiver som muligt, og anret det på 4 tallerkener.
  5. Vend rucola, basilikum og pærer med olie og eddike lige inden servering.
  6. Anret kødet toppet med salat, mandler og parmesan.
  7. Krydr med salt og peber, og servér straks.
  8. Giv evt. brød til.