
Mad
3 lækre til madpakken
21. august 2018af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Der er langt fra barndommens kedelige rugbrødsklappere i madpakken til de her ret lækre udgaver af frokost på farten. Her får du 3 lækre opskrifter
3 LÆKRE TIL MADPAKKEN
Græske fladbrød med kylling og oliven Tid: 30 minutter. Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE 2 kyllingebrystfileter salt og friskkværnet peber HVIDLØGSCREME 1½ dl græsk yoghurt 3 kviste timian 1 fed hvidløg salt og friskkværnet peber olivenolie TIL SERVERING 2 håndfulde blandet salat 2 håndfulde spirer, f.eks. China rose 1 agurk 100 g sorte oliven uden sten 4 græske fladbrød Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i 5 minutter på hver side på en grillpande, evt. med lidt fedtstof. Lad dem hvile lidt, og skær dem i tynde skiver. HVIDLØGSCREME: Rør yoghurt sammen med finthakket timian, presset hvidløg, salt, peber og lidt olivenolie. SERVERING: Skyl og tør salat og spirer. Skyl agurken, og skær den i strimler. Dræn oliven. Lun fladbrødene på en brødrister eller i ovnen, og smør dem med hvidløgscreme. Fyld med kylling, salat, spirer, agurk og oliven, og servér.
Favafler med hummus og grønt Tid: 30 minutter. Udblødning, kikærter: Mindst 8 timer Antal: 4-5 stk.

DET SKAL DU BRUGE 200 g tørrede kikærter 2 fed hvidløg 2 æg 4 spsk. hvedemel 1 tsk. spidskommen 1 spsk. tahin (sesampasta) 3 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber evt. lidt tørret chilipulver Læg kikærterne i blød i en stor skål med koldt vand i mindst 8 timer. Kassér vandet, og hæld kikærterne i en foodprocessor. Pil hvidløg, og læg dem i foodprocessoren sammen med æg, mel, spidskommen, tahin og olivenolie. Kør, til massen er ensartet. Krydr med salt, peber og evt. lidt chili. Steg vaflerne i et vaffeljern i 3-4 minutter, til de er gyldne og sprøde. Servér f.eks. med hummus og grønt, eller brug dem som anderledes sandwichbrød. TIP: Favaflerne kan sagtens nydes kolde dagen derpå
Indisk inspirerede snegle Tid: 30 minutter. Hævetid: I alt 1½ time. Bagetid: 14 minutter Antal: 15 stk.

DET SKAL DU BRUGE 15 g gær 3 dl vand 1 æg 1 tsk. stødt gurkemeje 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 500 g hvedemel KRYDRET TOMATSAUCE 1 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie til stegning 1 spsk. tikka masala-pasta (krydderblanding på glas) evt. 1 frisk rød chili 1 dåse hakkede tomater salt FYLD 1 pakke paneer (indisk fast ost) 5 spsk. friskhakket koriander Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æg, gurkemeje, salt og sukker. Rør mel i, lidt ad gangen. Ælt, til dejen er smidig, og lad den hæve tildækket i 1 time. KRYDRET TOMATSAUCE: Pil og hak løg og hvidløg. Steg løget i olie i en lille gryde sammen med tikka masala-pasta. Tilsæt hvidløg og evt. finthakket chili. Hæld tomater på, og lad det simre i 15 minutter. Blend tomatsaucen helt glat med en stavblender, og smag til med salt. Tænd ovnen på 200°. Rul dejen tyndt ud til et rektangel med en kagerulle på et meldrysset bord, og smør tomatsaucen på. Smuldr paneer over, og drys med koriander. Rul dejen stramt sammen på den lange led, og skær den ud i ca. 15 lige tykke snegle. Lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter. Bag dem i ovnen i 12-14 minutter, til de er gyldne. PRØV OGSÅ: 3 lækre til madpakken med mørbrad