Selvudvikling

Psykisk syge rammes dobbelt

af Redaktionen 3. april 2014
Foto: All Over
Mere end hver tredje dansker rammes af stress, angst eller depression. Men det er ikke det eneste, de kæmper med. Halvdelen af de ramte har problemer med hukommelsen og koncentrationen som følge af stress eller sygdom. Det har store konsekvenser, viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden.

Halvdelen af alle, der har haft stress, angst eller depression får problemer med hukommelse, overblik og koncentration. For hver fjerde fortsætter problemerne længe efter, at sygdommen er væk, og hver 8. oplever ligefrem at miste konkrete færdigheder og evner (fx i forhold til at skrive, regne og stave).Syv ud af ti får problemerDisse såkaldte 'kognitive vanskeligheder' har alvorlige konsekvenser for den enkelte: 7 ud af 10 oplever, at deres problemer med hukommelse, koncentration, overblik har givet dem problemer i forhold til at passe deres arbejde, deres uddannelse eller i forhold til dagligdagens gøremål og sociale aktiviteter. For hver tredje giver de kognitive vanskeligheder iflg. undersøgelsen massive problemer i dagligdagen.Hvor er hjælpen? Også omgivelsernes reaktion er en udfordring. Næsten halvdelen af alle, der får kognitive vanskeligheder , har oplevet negative reaktioner fra omgivelserne og følt sig misforstået, pinlig eller mindre begavet.Desværre viser undersøgelsen også, at størstedelen af dem, der søger professionel hjælp eller behandling for deres stress, angst eller depression, ikke bliver gjort opmærksom på den store risiko for også at få de nævnte 'ekstra' problemer. Størstedelen af alle, der oplever kognitive vanskeligheder efter stress, angst eller depression savner råd og vejledning til at tackle en hverdag med kognitive vanskeligheder.Det er ikke godt nok, at mennesker, der søger hjælp eller behandling ikke i større udstrækning bliver gjort opmærksom på, at kognitive vanskeligheder ofte følger med."Det er et stort problem, at vores sundhedsvæsen ikke har mere at tilbyde de mange mennesker, der savner hjælp til at håndtere følgevirkningerne af stress og psykisk sygdom" siger Marianne Skjold Larsen, direktør i Psykiatrifonden.Tænk dig stærkDerfor udgiver Psykiatrifonden nu en bog til alle, der oplever kognitive vanskeligheder. Det mentale motionscenter TÆNK DIG STÆRK byder på øvelser, gode råd og vejledning til de mange, der er dobbelt ramt af stress og psykisk sygdom på den ene side og kognitive vanskeligheder på den anden."Der findes i dag meget tilgængelig og god information om sygdomme, symptomer, behandling osv. Men vi oplever, at der i massivt omfang efterlyses vejledning og råd til, hvordan man tackler hverdagen med en psykisk sygdom og dens følgevirkninger, "siger Marianne Skjold Larsen.Det mentale motionscenter kan besøges på www.tænkdigstærk.dk hvor der også ligger en lang række personlige beretninger om en hverdag med kognitive vanskeligheder. Selvhjælpsbogen 'Saml tankerne' af psykolog Louise Meldgaard Bruun kan man læse mere om og købe på www.psykiatrifonden.dkFind hele undersøgelsen nederst i dette link:http://www.psykiatrifonden.dk/om-os/nyheder/2014/stressede-og-pyskisk-sy...

Længere vipper? Køb dig til dem i SHOPPEN!