Når “sådan er jeg” får konsekvenser

Selma Kjærbo er terapeut, coach og rådgiver. Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

”Sådan er jeg. Tag mig, som jeg er.”

En sætning, der ofte dukker op, når vi taler om adfærd, der spænder ben for samarbejde, trivsel eller ledelse. På overfladen lyder det som autenticitet. En markering af styrke: ”Jeg står ved, hvem jeg er.” Men i praksis fungerer sætningen ofte som et skjold. For autenticitet er ikke et fripas til uhensigtsmæssig eller skadelig adfærd.

Hvad gemmer sig bag ordene?

Når nogen siger ”sådan er jeg”, er det sjældent hele sandheden. Ofte handler det om:

• Forsvar. Det er ubehageligt at få spejlet sider af sig selv, som andre oplever som svære.
  
• Vaner. Noget vi har gjort så længe, at vi tror, det er en fast del af vores identitet.
  
• Frygt. For at fejle, miste accept eller ikke kunne leve op til forventninger.
  
• Misforstået autenticitet. Forestillingen om, at vi svigter os selv, hvis vi ændrer adfærd. Her er det vigtigt at skelne: at justere adfærd er ikke det samme som at forlade sig selv. Tværtimod kan det frigøre os til at stå endnu tydeligere i relationen. Uden at miste vores kerne.

Når ansvaret skubbes væk

Forestil dig kollegaen, der altid afbryder i møder. Når det påpeges, lyder svaret: “Jeg siger bare tingene, som de er. Sådan er jeg". Eller medarbejderen, der hæver stemmen, når presset stiger: “Jeg kan ikke gøre for det. Det er sådan, jeg er".

Det samme kan ske i privatlivet: Partneren, der trækker sig, når noget er svært. Man mærker tydeligt, at noget er galt, men får højst et afvisende: “Nej, der er ikke noget. Sådan er jeg bare.”

I alle tilfælde bliver sætningen en måde at flytte ansvaret over på andre. Omgivelserne må ikke bare leve med konsekvenserne, men også justere deres egen adfærd for at undgå konflikter eller skabe ro.

Og netop derfor er det så afgørende, at ansvaret for forandring ikke placeres dér, men hos den, der udviser adfærden. Vi er altid mere end vores uhensigtsmæssige vaner. De udspringer ofte af gamle mønstre eller forsvarsmekanismer, der engang gav mening, men som ikke længere tjener relationen, teamet eller opgaven.

Tryghed har en pris

At holde fast i ”sådan er jeg” kan føles trygt, men det har en pris. Kollegaerne begynder måske at tie stille, når afbrydelserne tager over. Relationen mister sin ligevægt, når den ene altid taler højt, og den anden må trække sig. I et team kan det bremse samarbejdet, skabe usikkerhed og langsomt slide på tilliden.

Det samme gælder i privatlivet. Når en partner igen og igen afviser med “sådan er jeg bare”, kan det skabe afstand, uforløste konflikter og en følelse af at stå alene med ansvaret for relationen.

Sætningen er altså ikke bare et personligt anliggende. Den former hele fællesskabet.

Autenticitet kræver mod

Derfor er autenticitet heller ikke et spørgsmål om at stå urokkeligt fast. Det er villigheden til at møde sig selv ærligt og modet til at slippe det, der skader mere end det gavner. At justere handler ikke om at ændre, hvem vi er, men om at tage ansvar for, hvordan vi påvirker andre.

Det kræver mod at se på sine mønstre. Men netop i det mod ligger muligheden for at blive mere sig selv. Ikke mindre.