Familieliv

Delebørn og en ny baby

af Ulla Nielsen 2. december 2008
Jeg er 32 år og har to dejlige drenge på hhv. ni og seks år. Jeg blev skilt fra deres far for snart halvandet år siden. Deres far og jeg har et

Jeg er 32 år og har to dejlige drenge på hhv. ni og seks år. Jeg blev skilt fra deres far for snart halvandet år siden. Deres far og jeg har et rigtigt godt forhold, hvor vi kan snakke sammen. De bor skiftevis en uge hos os hver.Jeg bor nu sammen med min nye kæreste og hans datter på fem år. Samtidig har deres far mødt en ny kvinde, som også har en datter. De bor dog ikke sammen. Men med dem er de også trygge. Jeg vil rigtig gerne have et barn med min kæreste, men frygter, at mine drenge kommer til at "lide" under det. Hvordan forbereder jeg mig selv og drengene på en evt. ny baby? Pia PetersenKære PiaJeg sympatiserer med, at du så tidligt overvejer konsekvenserne af det liv og den familieform, du etablerer.Nu lyder det, som om dine drenge trives både hos far og mor, og som om du og din eksmand har gode relationer på trods af en skilsmisse. Det er en styrke og kan være en hjælp, hvis der skulle opstå jalousi i forbindelse med ankomsten af en ny baby. Det er forståeligt, hvis halvsøskende bliver jaloux. De har ikke deres far og mor sammen hver dag ligesom den nye søster eller bror. Og skulle det ske for dine drenge, er det vigtigt at tale med dem om de følelser, de har. Du må snakke med dem om, at det ikke er en unaturlig følelse og om, hvordan jeres samvær kan være, så I har god kontakt. Eventuelt at I er alene sammen ind imellem. Du må selvfølgelig forberede drengene på situationen og acceptere alle de følelser, de måtte udvise. Både glæde og begejstring, men også sorg og vrede over, at de ikke længere har deres mor for sig selv. Når jeg skriver, at deres følelser skal accepteres, så betyder det ikke, at alle udtryk og handlinger er ok. Med hensyn til reaktionsmønstre skal drengene måske hjælpes og guides. Det er fx acceptabelt ikke at ville tage sig af en baby, men helt at ignorere et andet menneske ikke er ok.Møder dine drenge forståelse for deres reaktioner, og at der i praksis tages hensyn, vil de opleve, at der også er plads til dem, selv om deres situation er anderledes. Og så vil de sikkert kunne deltage i en fælles glæde. Skader sker, hvis børn bliver afvist og oversete. Du kan nok læse mest om andres erfaringer ved at gå på nettet.Susse Stuhrpædagogisk konsulent Læs også:Delebarn i telefonSøskendejalousi