Føler du dig udbrændt? Her er ekspertens bedste råd til dig

At “møde muren” er et begreb, de fleste kender - enten fordi de selv har oplevet det, eller fordi de kender nogen, der har.

Udbrændt, drænet, tappet for energi … kært barn har mange navne. Fælles for dem alle er, at når man når et bestemt punkt, falder det ofte ind under begrebet at ramme muren.

For det føles faktisk lidt som at gå direkte ind i en mur. Det kan komme pludseligt, uventet, gøre ondt, og det tager tid at rejse sig og fortsætte som normalt. Efter et sammenbrud skal både hoved og krop have ro og hvile.

Men hvad gør man egentlig som forælder i en sådan situation? Når man pludselig ikke kan tage vare på sig selv som før. Når de helt almindelige opgaver føles tunge, og det at komme op om morgenen bliver en kamp. Og hvor ærlig skal man egentlig være overfor børnene?

Vi har talt med psykologspecialist og forfatter Eva Tryti om, hvordan man kan håndtere hverdagen og forældrerollen, når man selv har ramt muren.

God kommunikation

“At ramme muren” er en metafor for udbrændthed - en tilstand af fysisk, mental og følelsesmæssig udmattelse, der opstår efter længerevarende og intenst stress. Det betyder en følelse af at være tom, drænet for energi og ude af stand til at håndtere almindelige opgaver og krav.

– Er man sygemeldt med udbrændthed, er det vigtigt at huske, at man er syg. Der findes mange måder at være syg på, forklarer Tryti.

– Udbrændthed er et lidt uheldigt ord, for det kan lyde, som om man er helt ødelagt, som et nedbrændt hus. Men i virkeligheden handler det om, at man har brug for tid til at bygge sig selv op igen og genvinde kræfterne.

For nogle sker det med et pludseligt sammenbrud, for andre kommer det mere snigende. Udbrændthed kan vise sig på mange forskellige måder. Fælles for alle er, at kroppen sender symptomer, som gør det svært, eller umuligt. at fortsætte som før.

Som familie står man pludselig over for en række nye dilemmaer, både omkring, hvordan situationen skal håndteres, og hvor meget man skal fortælle børnene om den.

– Mange af dem, der rammer muren, har børn. Er man et par, anbefaler jeg god kommunikation mellem parterne, siger Tryti. Det er vigtigt, at begge har en fælles forståelse for, at den sygemeldte ikke kan påtage sig mange opgaver hjemme, selvom vedkommende ikke er på arbejde.

For nogle gange, når kroppen siger stop, kan man ikke bare tænde for kontakten og fungere som før. Det er lidt som om sikringen er sprunget, det sker pludseligt og uventet. Her kan det være en hjælp at være indforstået med situationen og undgå kommentarer som:

“Åh, men du går jo bare hjemme alligevel - kan du ikke bare gøre det?”

Men har man børn, bliver de også påvirket af situationen.

Hvorfor ligger mor eller far i sengen? Hvorfor er hun eller han syg? Hvornår bliver hun eller han rask igen?

Små børn er ofte fulde af spørgsmål, om alt fra store ting til små hverdagsting. Nogle gange kan det være svært at have svar på alle spørgsmålene.

– Man kan forklare børnene, at mor eller far er meget træt. Så træt, at de har brug for at hvile for at blive raske, siger Tryti.

Hårfin balance

Tryti forklarer, at det er vigtigt at tillade sig selv at slappe helt af. Både kroppen og hovedet har brug for hvile. Er man udbrændt, er det ikke tidspunktet at have energien og overskuddet til at løbe rundt i huset og lege længe med børnene.

– Det er noget, vi professionelle arbejder meget med, at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile. For er man udbrændt, kan man godt gøre lidt, men man skal helst gøre lidt ad gangen, siger hun.

– Det kan også være belastende for den anden forælder at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor kan det være en god idé at lade børnene hjælpe lidt mere hjemme. Det er samtidig en fin måde at give dem ansvar på. Måske kan de hjælpe med at folde tøj eller tømme opvaskemaskinen.

Derudover kan det være en fordel at forenkle børnenes aktiviteter. Spiller de både fodbold, danser og går til kor, kan det hurtigt blive meget logistisk for forældrene.

– Find ud af, hvilke aktiviteter der kan skæres ned på, og planlæg samkørsel med andre forældre. På den måde kan man forklare børnene, at der er et højt pres og meget arbejde med alle aktiviteterne, så de også får forståelse for situationen.

Men så findes der også enlige forældre, som ikke kan læne sig op ad en partner.

– Så har man det hårdt. Heldigvis er det sjældent, at man står helt alene, selvom man ikke har en partner. Ofte har man venner eller familie, der kan træde til. Er man udbrændt og alene med børnene, har man virkelig brug for aflastning. Her kan det være en stor hjælp at få støtte fra bedsteforældre, venner eller søskende.

Familien som fællesskab

Tryti fortæller, at hele familien gerne må træde til, hvor de kan, i en sådan situation. Har man børn i teenagealderen, kan de være en stor hjælp.

– Som familie er man et fællesskab. Spil gerne på teenagerens empati og aftal, hvordan de kan hjælpe, siger hun. I gamle dage hjalp børnene mere til hjemme, men i dag er der en tendens til at behandle børn som prinser og prinsesser.

Måske har du hørt om begrebet curlingforældre. Det er forældre, der rydder alle forhindringer af vejen for deres børn, så “puderne under armene” bliver så store, at børnene næsten ikke lærer at klare ting selv.

– Jeg synes ikke, man altid skal skåne børnene og konstant rydde vejen for dem. Forældre er mennesker - ikke børnenes slaver.

En anden ting, Tryti ikke har meget til overs for, er bedsteforældre, der ligger på solsengen, mens barnebarnet har brug for hjælp derhjemme i Norge.

– Jeg synes selvfølgelig, folk skal have lov til at sidde i Syden også, det er ikke det. Men man kan ikke bare sætte sig ned og nyde livet og tænke: “Nu er det vores tid.” De unge har også brug for jer, siger hun.

– I dagens samfund, hvor småbørnsforældre ofte er nødt til at arbejde meget, er det vigtigt, at bedsteforældre, som er raske nok, bidrager, hvor de kan. Det er ikke rimeligt at tilbringe tiden på solsengen i Syden, når man er tiltrængt herhjemme.

For man har ikke kun brug for hjælp, når man har ramt muren. Det kan også være en stor lettelse at få lidt aflastning i en travl hverdag, så man kan reducere stressniveauet.

– Bedsteforældre må træde til. Er man heldig, har man måske søskende eller andre familiemedlemmer, der kan hjælpe, siger Tryti.

Tag imod hjælp

Er man udbrændt, er det vigtigt at tage imod den hjælp, man får. Tryti forklarer, at et mønster, som ofte går igen hos dem, der har ramt muren, er, at de er pligtopfyldende.

– Mange presser sig selv hårdt, selv når de er udbrændte. Måske tror de, at de kan påtage sig flere opgaver, end de egentlig bør, eller de går tilbage på arbejde, før kroppen er klar. Så ender man ofte med en forlænget sygemelding. Det er en hårfin balance mellem hvile og aktivitet, siger hun.

Er man i et parforhold, hvor den ene er udbrændt, må man også tage hensyn til den, der ikke er syg.

– Den, der stadig står på benene, får ofte ekstra opgaver. Her er det vigtigt at forstå, at det er klogt at tage imod hjælp, og ikke vente, til man selv er helt drænet, siger Tryti.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.