Hvorfor bliver man overhovedet skilt, når man har sildebensparket, altan og et lækkert egetræskøkken?

Anne-Sophie Bogetoft Mortensen er ekstern lektor på Københavns Universitet og klummeskribent. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

– Anders og jeg overvejer at flytte sammen, sagde min veninde pludselig forleden. Det var en tidlig efterårsaften, vi sad i september solens sidste varme stråler og drak et glas vin og nippede til en skål med store, grønne oliven på min yndlingsvinbar på Amager.

– Det lyder da som en god ide, svarede jeg og forsøgte at skjule min lette skuffelse over, at der nok ville komme endnu færre af den her slags aftener så snart tosomheden for alvor indfandt sig i deres snart fælles hjem.

– Hvor er det dejligt, du har fundet en du har lyst til at leve sammen med. Tillykke!

I et kort øjeblik blev min veninde stille, så så hun ned i bordet og smilede lidt for sig selv, en kende forlegent måske.

– Ja… Altså, vi har regnet på det, og vi kommer begge til at spare mere end 5.000 kroner om måneden på det hver. 5.000 kroner! gentog hun og løftede sit vinglas fra bordet som for at illustrere hvor mange glas halvbillig georgisk petnat, hun ville kunne få for de penge.

– Det er 60.000 kroner om året. 120.000 kroner hvis vi en dag får fællesøkonomi. Seriøst.

Som en person, der bor alene, og blandt andet derfor i øjeblikket har 5.000 kroner til resten af måneden, når alle faste udgifter er betalt, kunne jeg udmærket forstå den rolle, pengene spillede i min veninde og hendes kærestes overvejelser om fælles hjem. 6.000 kroner ekstra om måneden er virkelig mange penge, og penge er ofte lig med mere overskud og hverdagsglæde, to ting de fleste parforhold blandt folk i 30’erne godt kunne trænge til mere af.

Men det er ikke kun min veninde og hendes kæreste, der bør overveje at tænke lidt med pengepungen fremfor hjertet, når det kommer til boligsituationen, for det er rasende dyrt at bo alene for ikke at nævne, hvor dyrt det er at gå fra en samlevende partner.

Jeg står selv i øjeblikket og betaler prisen for at være blevet skilt, både følelsesmæssigt og økonomisk. Det betyder blandt andet, at jeg snart må sige farvel til den lejlighed, min eks og jeg i sin tid flyttede ind i sammen og rykke over i noget billigere. Jeg har intet at brokke mig over. Jeg flytter ind i en anden virkelig skøn lejlighed, mindre men på ingen måde for lille, og endda så billig, at jeg kan få min ellers ret usikre økonomi til faktisk at hænge sammen og sågar oprette en mindre pensionsopsparing.

Jeg er heldig, det ved jeg godt.

Men jeg er samtidig også ulykkelig over, at det hjem jeg gerne ville give mig selv, men især også min søn, ikke er realiserbart for mig som single. Det er på ingen måde uretfærdigt, det er bare endnu en regning, der kommer på bagkant af tosomhedens forfald. Det har jeg grædt mange salte tårer over.

Mange af mine venner genkender følelsen af, at lejligheds-og pengelykken også er lig med familie-og parforholdslykke. Der er sågar et par af mine venner, der faktisk har haft svært ved helt at forstå, hvordan man kan vælge singletilværelsen over drømmelejligheden og luft i økonomien.

Jeg havde en ven, der en dag var kommet til søndagskaffe, og som midt imellem børnehysteri og alt for dyre mandelcroissanter (medbragt af ham heldigvis) slog ud med armen hen imod den svinedyre bogreol, min eks og jeg fik bygget, da alting gik godt både i parforholdet og økonomien, og ytrede ordene:

– Sorry, jeg fatter bare ikke, hvordan man ender med at blive skilt, når man bor her. Altså hvad er der egentlig at skændes om?

Og jeg var faktisk et øjeblik også selv i tvivl. Hvad fanden er der egentlig at skændes om, når man har højt til loftet (bogstavelig talt), sildebensparket, brændeovn, altan, vaskesøjle på badeværelset og et lækkert egetræskøkken?

Og så huskede jeg: Nårh ja sådan cirka alting.

Man kan for eksempel skændes om, hvordan man hænger en skjorte korrekt til tørre, eller hvis tur det er til at stå op med babyen om morgenen. Men man kan også skændes om, at man synes ens partner begrænser en karrieremæssigt, at man har for lidt eller for meget sex (okay, den sidste er der nok sjældent nogen, der har brokket sig over), at man ikke føler sig set, forstået eller elsket, og at man til sidst ikke laver andet end venstrehånds-parforholdsreparationer fremfor at bygge op.

Og når man står der og bare ikke orker mere, så virker ens privatøkonomi og boligsituation, snedkereret bogreol inkluderet, som det mindste problem. Men desværre kan det faktisk ende med at blive et af de største. For et par uger siden udgav Dagbladet Politiken en artikel om skilsmisser og økonomi under titlen ”Det koster 400.000 kroner at blive skilt – og bagefter kan dine forbrugsmuligheder være mere end halveret”.

Artiklen pegede blandt andet på, at det selv for vellønnede nylige singler var svært at komme godt videre økonomisk efter en skilsmisse, og at det særligt i hovedstaden er en markant udfordring.

Og ja, det er dyrt at bo alene, både indenfor og udenfor hovedstaden. Som i faktisk virkelig dyrt. Du har ingen at dele huslejen, forbrugsudgifterne, banklånet, forsikringen eller streamingtjenesterne med. Du står alene med blikkenslagerregningen, når dit toilet pludselig siger stop, og du smider konstant mad ud, for hvilken enkeltperson kan nå at spise en hel pose med danske Fejø æbler, inden de begynder at rådne?

Vi kan altså ikke udelukkende vurdere, hvor god eller dårlig folks privatøkonomi er ud fra de gængse principper såsom god løn versus dårlig løn, ejer versus lejer og så videre, men må tilføje et ekstra parameter: single versus samlevende.

Forfatter og kulturredaktør Johanne Bille skrev i 2023 en klumme til Femina om single-økonomi, og hvordan flere undersøgelser viser, at det er op mod 40 procent dyrere at leve som single end som samlevende. Tænk lige over det, næste gang du synes, din singleven-eller veninde virker nærig med at splitte restaurantregningen, når han eller hun har insisteret på at nøjes med flaskeøl til maden, imens du tyllet vermouth-tonics, som var der ingen dag i morgen.

Så hvad skal jeg sige til den veninde, der overvejer at flytte sammen med sin kæreste af økonomiske årsager? Jeg tror jeg vil sige, at det er en vildt god idé. At det med stor sandsynlighed vil forsøde begge deres liv, for ikke at nævne at det vil skabe økonomisk stabilitet og tryghed, og at de i fællesskab må huske at glæde sig over alle de sparede penge, når de en gang imellem bliver uvenner over opvasken.

Og så selvfølgelig, at hun bør bruge en stor del af de 6.000 kroner på at oprette en pensionsopsparing, så hun ikke står med håret i postkassen, hvis hende og Anders en dag skulle gå fra hinanden efter mange års (u)lykkeligt parforhold. Men det er et tema til en helt anden gang.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.